Eliteidræt – med fokus på dig og din udvikling

Elitetræning

Dyrker du din sport på eliteplan – og vil du gerne kombinere det med et FEDT år på efterskole?

Heldigt! For det er lige det, du kan på BGI akademiet.

Eliteidrætstræning på BGI akademiet giver både piger og drenge på 9. og 10. klassetrin mulighed for at udvikle idrætstalentet i et veletableret elite-idrætsmiljø. Vores efterskole har stor erfaring i at få uddannelse og idræt på højt niveau til at gå op i en højere enhed. Vi tilbyder flere eliteidrætstræning på flere af vores linjer med mulighed for at opretholde kontakt og træning i hjemmeklubben samt mulighed for at få fri til talent- og landsholdstræning.

BGI akademiets eksterne samarbejder betyder, at vi kan tilbyde eliteidrætstræning på højeste niveau med både kompetente trænere og samarbejdsklubber. Blandt andet samarbejder vi med DBU samt Team Danmark igennem Horsens Eliteidræt. I forbindelse med den nye sports acrobatik-linje tilgår desuden et samarbejde med GymDanmark.

 

Kort sagt betyder vores eliteidrætstræning, at du

  • kan træne og spille kampe/deltage i konkurrencer og opvisninger i din egen klub eller forening, samtidig med at du bor på BGI akademiet
  • får en træningshverdag med fokus på dig og din udvikling
  • får ekstra coaching omkring kost, mentaltræning og skadesforebyggelse
  • får de bedste træningsfaciliteter
  • får sat fokus på dit niveau og din udvikling

 

Læs mere om mulighederne for eliteidrætstræning på BGI akademiet herunder