Faciliteter

… hm, eller skulle vi mon hellere kalde dem forlystelser? I hvert fald nævner eleverne år efter år begejstret de fede faciliteter på BGI akademiet.

Udtalelse
”Jeg valgte BGI akademiet af flere grunde. Siden jeg var syv, har jeg spillet fodbold – og jeg ønskede at gå på en efterskole, hvor de tilbød fodbold på højt plan, så jeg kunne udvikle mig. Desuden betød det meget for mig, at det er en stor skole med mange elever – for så er der langt større chance for, at der er mindst én, man får et rigtig godt kammeratskab med. Og så er der jo lige faciliteterne: BGI er en luksuss- kole på det punkt – man kan faktisk ikke kede sig her. Den kæmpestore kunstgræsbane er fx superfed at spille på – og den gør det muligt at træne seriøst hele året rundt”.

Nanna, 17 år, fodboldlinjen

OG SOM DU ser herunder, giver efterskolen dig faktisk adgang til alle de faciliteter, du drømmer om …

  • uanset din baggrund
  • uanset dit niveau
  • uanset om du har valgt retning og specialisering endnu
  • og uanset hvor langt du vil med din sport (dit valg: hygge, halv-hårdt eller hardcore?)

SE LIGE DIG selv folde dig ud her!

KUNSTGRÆSBANE

Spil hurtig, teknisk fodbold på den opvarmede kunstgræsbane året rundt – selv når der ligger meterdybe snedriver alle andre steder

FODBOLDBANER

To store, 'normale' fodboldbaner giver dig masser af plads til at forfine spark, samspil, løbestil og alt det, du ellers bliver kendt for, når du kommer på landsholdet …

Udtalelse
”Vi bruger altid kunstgræsbanen. Det giver lidt ekstra at spille på den om vinteren – og man er ikke afhængig af vejret. Hvis det fx har regnet, trænger vandet bare ned og går videre i et andet system. Der kommer ikke store vandpytter derude, så bolden sidder fast”, Frederik 16 år, Spring-Fodboldlinjen

UDENDØRSDANSESTUDIE

Dans under åben himmel, højt hævet over jorden og med det smukke landskab hele vejen rundt – mens du tjekker og tuner dine moves i spejlet. Wow!

SPINNINGLOKALE

Smæk musik i ørerne, hop på én af BGI's 24 supertjekkede spinningcykler – og … GO! Gi' dig selv ekstra konditions- og udholdenhedstræning i spinninglokalet

 

KONCERTSCENEN

Skal du stå her? I løbet af dit år på BGI kommer du sikkert både til at optræde, tale, spille eller synge fra koncertscenen. Og feste til kendte bands og dj's

STYRKETRÆNINGSCENTER

Bonusbøffer?Hér kan du træne målrettet med udvalgte muskelgrupper – eller hele din grundstyrke. Et godt hemmeligt våben at have i baghånden til dit linjefag

BEACHVOLLEYBANE

Når BGI-eleverne 'slapper af' fra al den sport, de dyrker, kaster de sig tit over … mere sport. Beachvolley er hårdt, intenst og helt vildt sjovt. Med andre ord: Gør dig klar ved nettet …

PETANQUEBANE

Se selv: Vi KAN godt ta' det roligt – med lidt hyggesport. Meeen tag ikke fejl: BGI er jo proppet med konkurrencetosser; så selv petanque bliver nemt nervepirrende 😉

MILITÆR FORHINDRINGSBANE

Klar til at udfordre dig selv og vennerne? Kæmp for hurtigste tid – eller få afgjort, hvem der gennemfører flest omgange på 15 minutter. This means war …

AMFIBÅLPLADS

Læg mærke til glødernes orange skær – og mærk varmen og hyggen brede sig – selv når vi rykker mange sammen her. Og hvem siger egentlig, at man ikke kan bruge amfibålpladsen hele året? Ikke os, i hvert fald

STREETBASKETBANE

Asfalt, beton og jern – oh yeah, de perfekte rammer! Kom og dunk bolden i kurven – og fyr op for et ondt skvulp hiphop fra sidelinjen. Nåh, skal vi så se, hvem der er mest street på basketbanen? Yo!

SHELTER

Få lidt fred, kom lidt væk, saml dine tanker og nyd en ordentlig mundfuld frisk luft ovre på BGI akademiets eget 'out in the wild'-område – med bålplads og shelter

MOUNTAINBIKERUTE

Hold dig langt væk … hvis du ikke vil svines til. For det bliver dirty, vildt og megagrineren – og du får brug for et varmt bad (tænk på din roomie), når du har knoklet dig igennem offroad-ruten for mountainbikes

SAUNA

Der er INTET specielt ved vores sauna. Overhovedet. Den er fuldstændig gennemsnitlig – du ved: glohed, hyggelig, duftende af fugtig-varmt træ. Gå kun derind, hvis du nyder en almindelig, skøn og afslappende saunaoplevelse

UNDERVISNINGSFLØJEN

De entusiastiske elever og lærere på BGI er selve hemmeligheden bag skolens stærke boglige ry. Men skoledagen får lige et ekstra boost af de nye, lyse lokaler, de store smartboards og gode arbejdsborde og -stole

Udtalelse
”Undervisningsbygningerne og -lokalerne er helt nye. Der er også smartboards i dem alle sammen og højttalere og projektorer og det hele. Det er også nyt. Og der er trådløst net overalt”

Christian 17 år, Fodboldlinjen

CYKELVÆRKSTEDET

Vinder du dit næste cykelløb? Tit er det detaljerne, der afgør det – og Cykelværkstedet er stedet, hvor du kan trimme, tune og nørkle med alle de små afgørende finesser ved din cykel