Formål
At eleverne
− oplever træningsmetoder som giver dem lyst til at lære
− bliver centrum for undervisningen og derigennem oplever personlig udvikling
− udviser den rigtige indstilling og udstråling for derigennem at styrke troen på egne evner
− har modet til at turde ”fejle” og søge udfordringer
Indhold og tilrettelægning
Eleverne på Spring Fodboldlinjen har 2 ugentlige fodboldlektioner af ca. 80 min. varighed.
I løbet af den ugentlige undervisning vil der i høj grad være fokus på teknisk og taktisk træning, herunder:
− Forskellige sparkeformer
− Førsteberøringer
− Vendinger
− Dribling/finter
− Hovedspil
− Leg med bolden
− Evnen til at læse og forstå spillet – spilintelligens
− Evnen til at træffe rigtige og hurtige beslutninger – selvtænkende spillere
Ved hjælp af forskellige træningsmetoder bl.a. gruppetræning og holdtræning vil eleverne møde forskellige øvelser som er med til at udvikle ovenstående tekniske og taktiske færdigheder. Øvelserne er differentieret og inddelt i følgende niveauer med henholdsvis ingen, begrænset eller fuld modstand
I løbet af skoleåret vil Spring Fodboldlinjen primært deltage i VAR-turneringen med regionen efterskoler. Derforuden vil linjen deltage i forskellige træningskampe
Slutmål
At eleverne:
− oplever glæden ved at spille fodbold
− har udviklet sig teknisk og taktisk
− får gode fællesoplevelser på fodboldbanen