Boys corner

BOYS CORNER

 

Begrundelse for berettigelse af faget på efterskolen:

-    På en efterskole, hvor eleverne næsten konstant er samlet på tværs af kønnene, har alle – og specielt drenge mellem 14-17 år brug for en østrogenfri zone.
-    Her er der mulighed for at være ”sig selv” i et forum uden piger, der skal imponeres eller kommenteres.
-    Mange drenge har problemer med det modsatte køn, uanset om det handler om kærlighed eller bare i almindelighed. Dette er forummet, hvor de mere maskuline spørgsmål bliver stillet – og besvaret!

Formål

-    At gøre den enkelte dreng bevidst om nogle af forskellene på drenge og piger.
-    At oplyse drengene om, at kærlighed ikke er lig med pornofilm.
-    At der bliver tid til den enkelte drengs spørgsmål om livets finurligheder (uden kvindelig indblanden).
-    At skabe et forum, hvor drengene (egentlig uden at fortælle dem det) i samspil med hinanden lærer et kodeks, hvor ærlighed og respekt er medvirkende elementer til at gøre dem alment dannede.
-    At de får indblik i andre kulturer, end dem de kender.
-    At de opdager glæden ved bl.a. madlavning.
-    At de lærer at diskutere og argumentere.
-    At drengene afprøver sig selv gennem alternative sportsgrene, hvorefter de opnår en større forståelse for forskelligheder.

Nogle gange sidder vi bare og fortæller anekdoter fra den virkelige verden (måske nogle mere fiktive end andre), mens vi andre gange er ude på fodboldbanen for at spille rugby. Vi kan også gå en tur i togvognene, hvor vi fortæller hemmeligheder i bedste ”dead poets society” stil. Andre gange bruger vi tid på at se film, eksempelvis klassikeren ”Wall Street” Grunden til, at det lige netop er den film, er fordi alle drengene er aktive deltagere i et aktiespil på nettet. Drengene skal desuden lære at tilberede en scoremiddag samt gennemføre et scorekursus, hvor de lærer om begrebet ”To be a gentleman”.

Slutmål

Elevernes almene dannelse udvikles med den bestemte vinkel, at de udgør det maskuline køn.

 

Rytmisk gymnastik
Spring/fodbold
Fodbold
Dans
Cykling
Boglige fag
Spring & parkour
Håndbold
Kursusakademiet

GRAMVEJ 3 8783 HORNSYLD TEL.: 7568 1022 MAIL: INFO@BGI.DK