Dans

 Formål
- At den enkelte elev tilegner sig tekniske færdigheder.
- At man dygtiggør sig inden for forskellige genrer og stilarter i dansens verden.
- At arbejde med kreativitet og lære at arbejde procesorienteret.

Indhold og tilrettelæggelse
Det er sjovt og super fedt at danse, men det kræver også hårdt arbejde og en god teknik for at blive rigtig dygtig. Vi vil som udgangspunkt arbejde meget med Jazz, Moderne dans og Hip Hop. Derudover vil I blive præsenteret for andre dansestilarter som House, Wacking og Horton.
Uanset stilart vil vi arbejde med smidighed og en teknisk grundtræning som balancer, spring og drejninger. Derudover skal vi naturligvis også lave sekvenser, som skal vises for hinanden og som vi skal optræde med.
Det kræves ikke, at man har danset før, men man skal have lysten til at blive udfordret, og hvad enten man er begynder eller øvet danser forventes det, at man arbejder målrettet og koncentreret med henblik på at udvikle sig indenfor alle genrer - ligegyldigt om man er mest til Street eller Klassisk.
Faget er et valgfag med 80 minutters ugentlig undervisning.

Slutmål
Ved valgfagsperiodens slutning forventes det:
- At eleverne er blevet teknisk dygtigere.
- At eleverne har fået et godt kendskab til de forskellige stilarter. 
- At eleverne har udviklet sig kreativt og kan arbejde procesorienteret.

..Og drenge..det her er ikke kun et tilbud til pigerne. I er også meget velkomne! 

 

Rytmisk gymnastik
Spring/fodbold
Fodbold
Dans
Cykling
Boglige fag
Spring & parkour
Håndbold
Kursusakademiet

GRAMVEJ 3 8783 HORNSYLD TEL.: 7568 1022 MAIL: INFO@BGI.DK