Idrætspsykologi

Formål

Formålet med valgfaget idrætspsykologi er at få redskaber til at vurdere, hvordan man som idrætsudøver reagere inden en kamp/opvisning? Hvad sker der i hovedet og kroppen inden en stor præstation? Hvad er det for en kamp der skal overvindes, og hvordan arbejder man hen mod en bedre præstation. Faget tager udgangspunkt i såvel teori som praksis

Indhold og tilrettelæggelse

Undervisningsforløbet starter med fokus på elevernes egne erfaringer med hensyn til ritualer og det mentale brug før en vigtig præstation mv. Hvad er idrætspsykologi i deres øjne, og hvorfor anvender mange idrætsudøvere det? Eleverne bruger deres egen hverdag som base til at snakke ud fra. Desuden skal eleverne gennemgå en del øvelser, som er forbundet med det mentale.

Vi arbejder med et emne vi kalder for ’fokus på eliten’. Her skal eleverne gå i dybden med en kendt dansk eliteidrætsudøver. Eleverne skal finde materiale om personen i forhold til brug af det mentale, ritualer, hvor meget der trænes om ugen mv. Afslutningen på emnet skal munde ud i et skriftligt arbejde, som (hvis eleverne ønsker det) kan blive vurderet med en karakter. Fælles på klassen snakker og diskuterer vi hvad de er nået frem til.

Vi tager udgangspunkt i Ulrik Wilbeks nye bog ’Tro på dig selv’. Her læses noget fra bogen og diskuteres begreberne vindere & motivation. Hvad er en vinder i deres øjne – og hvordan bliver man en vinder? Er en vinder kun en som vinder hver gang? Temaet med at tro på sig selv køres over i deres egen hverdag og deres mål – hvad er mine mål med min idrætsdisciplin?

Vi sætter mere fokus på elevernes målsætning med idrætten. Vi udarbejder en ’kontrakt’ med eleverne, hvor de skal skrive deres delmål samt deres endelige mål. Denne kontrakt bliver både underskrevet af lærer og elev. Vi snakker med dem omkring det at sætte sig realistiske mål. Efter 6 -8 uger skal klassen vise de andre elever, hvad de har nået på de uger. Var deres målsætning sat for højt – eller måske for lavt? Inden eleverne skal præstere noget, gennemgås metoder til afslapning og mentaltræning igen!

I foråret skal eleverne  banen med ønsker indenfor faget idrætspsykologi. Emner som kunne tages fat på:

Temperament på den positive måde, det sociale vs. det konkurrencepræget, sociale kompetencer gennem kampen i idrætten!

Faget er et valgfag, der afvikles med 1 ugentligt 80 minutters modul.

Slutmål

Slutmålet er at få redskaber til at vurdere, hvordan man som idrætsudøver reagere inden en kamp/opvisning og har fået såvel teoretisk som praktisk indsigt i de emner, der er blevet arbejdet med.

Rytmisk gymnastik
Spring/fodbold
Fodbold
Dans
Cykling
Boglige fag
Spring & parkour
Håndbold
Kursusakademiet

GRAMVEJ 3 8783 HORNSYLD TEL.: 7568 1022 MAIL: INFO@BGI.DK