Kristendom

Undervisningsplan for kristendom

Undervisningen er baseret på de følgende centrale kundskabs- og færdighedsområder:

- Livsfilosofi og etik
- Bibelske fortællinger
- Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
- Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser

De ovenstående CKFèr er blevet diskuteret og debatteret i mange forskellige sammenhænge. Bl.a. ud fra almene tilværelsesspørgsmål, kulturmøder og forskelle mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog. Vi har læst mange tekster, herunder både bibelske og andre ikke kristne fortællinger. Eleverne har analyseret diverse billeder, hvor de skulle argumentere for og i mod forskellige menneskesyn samt sammenligne flere centrale religiøse temaer.

Vi har læst bibelske ligninger, lavet diverse etiske cases, set på kristendommens rolle i kultur og samfund. Forskelle og ligheder mellem de store verdensreligioner, er ligeledes en del af elevernes pensum. Eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder , således at de er i stand til at diskutere, forholde sig til og vurdere ovenstående.

Hvad har vi bl.a. læst/hørt?
- Lignelser (Den barmhjertige samaritaner, den fortabte søn mm.)
- Fortællingen om Job
- Grundbogen ”Kristendom 9” af Jens Jørgen Nygaard
- Case (Etisk og moralsk dilemma om en pige kaldet Abigail)
- Liv og religion (et prøveoplæg fra Gyldendal)
- Internettet (10 vigtigste ting om Kristendom, Jødedom, Hinduisme og Buddhisme)
- Masser af diskussioner!
 

Rytmisk gymnastik
Spring/fodbold
Fodbold
Dans
Cykling
Boglige fag
Spring & parkour
Håndbold
Kursusakademiet

GRAMVEJ 3 8783 HORNSYLD TEL.: 7568 1022 MAIL: INFO@BGI.DK