Projektopgaven

Formål

Formålet med projektopgaven er at give eleverne i 9. klasse mulighed for at arbejde med et selvvalgt delemne under et overemne og inden for de af skolen udstukne rammer. Overemnet skal være så bredt, at eleverne kan forholde sig til emnet, anvende kendt viden og dels lære nyt. Formålet med projektopgaven er også, at eleverne kan vise sammenhænge fra delemnet til det overordnet emne.
Eleven skal arbejde problemorienteret og udforske forskellige arbejdsmetoder og udtryksformer samt arbejde tværfagligt, og dermed opnå større viden og færdigheder inden for de forskellige områder, som delemnet vil berøre, herunder bl.a. fagspecifikke vinkler.
Desuden ligger der i formålet med projektopgaven muligheden for at vurdere og bedømme eleven bredt.

Indhold

Projektopgaven består af en arbejdsproces, hvor et emne udforskes på en eller flere måder, både kreativt, fagligt mv. Eleverne skal vælge et delemne under et større, bredt overemne. Arbejdsprocessen skal munde ud i en fremlæggelse for et af gruppen selvvalgt publikum. Som minimumskrav af skriftlighed afleveres en evaluering af hele arbejdsprocessen f.eks. i form af en dagbog.

Tilrettelæggelse

Der arbejdes med projektopgaven af flere omgange.
Eleverne deltager i en fælles introduktion af et moduls varighed ca. en måned før selve projektugen. Dernæst kommer udformning af  problemformulering ca. en uge før projektugen af et moduls varighed, hvor vejlederen er tilstede.
Eleverne har 5 hele dage til at lave en projektopgave, og det afsluttes med en fremlæggelse mandagen efter projektugen, hvor vejlederen og evt. andet publikum er tilstede.
Eleverne arbejder fortrinsvis i grupper af max 3 pers.
Til hver gruppe er tilknyttet en vejleder, som har til opgave at godkende problemformuleringen samt vejlede eleverne i arbejdsprocessen.
Vejlederen deltager ved fremlæggelsen og skriver en udtalelse til hvert gruppemedlem, samt giver karakter, hvis eleven ønsker det, som kan vedhæftes afgangsbeviset.
Eleverne arbejder på faste tidspunkter i løbet af dagen på selve skolen.

Slutmål

At eleven selvstændigt får mulighed for at arbejde med en opgave, og gennem processen opnår nye erkendelser.
 

Rytmisk gymnastik
Spring/fodbold
Fodbold
Dans
Cykling
Boglige fag
Spring & parkour
Håndbold
Kursusakademiet

GRAMVEJ 3 8783 HORNSYLD TEL.: 7568 1022 MAIL: INFO@BGI.DK