Vil du noget med din dans?

Dans

MÆRK LIGE EFTER.

Du har garanteret haft dét her på fornemmelsen længe:

DANS ER IKKE kun noget, du kaster dig ud i, når musikken er høj, hurtig eller vild nok. Eller noget, du kun får lyst til, når du er til fest eller koncert. Du synes sikkert heller ikke, at dans altid kun kan se ud på én bestemt måde – med nøje indstuderede 'moves' – for at være rigtig … vel?

Nope. Nix. Nul – gimme a break!

Men dét her føles derimod spot on (right?):

DANSEN BEGYNDER i dig selv. Og i din krop – som får lov at udtrykke sig gennem dansen; for du vil noget med din dans. Du vil fortælle noget – uden ord – gennem din dans.

Har vi ret?

Video-traileren er for danseshowet 13/14, som blev opført på HNT. Du kan derfor ikke booke billetter til showet 14/15. 5. januar bliver der åbnet for billetreservation, følg med her på websitet og på Facebook, så du sikrer dig en af de eftertragtede pladser.

Super. :-)

Så vil du føle dig glad og begejstret på Danselinjen fra allerførste beat. For fælles for drengene og pigerne på linjen er, at de alle er motiverede og ønsker at udfordre sig selv som dansere (eller gymnaster). Uanset om de har danset i årevis – eller stort set aldrig har danset før.

”Fint nok, men hvad kan jeg ellers forvente af Danselinjen?”

 

Lyt til et par tidligere elever:

”Jeg valgte Danselinjen, fordi jeg ville supplere gymnastikken med dans. Selv om jeg aldrig havde danset før, fangede det mig med det samme, og jeg har fået meget ud af det! Det har givet mig et udvidet bevægelsesmønster, hjulpet mig til at finde min egen stil og præsenteret mig for en masse nye genrer.”

Sarah Mølsted

 ”Mit ene år på BGI's danselinje har gjort meget for min dans. Jeg har prøvet alle de forskellige former for dansestilarter, der nu findes. Jeg vil tage min dans til et højt niveau, og det kræver hårdt arbejde – men det har BGI allerede forberedt mig på. Så nu søger jeg ind på danseuddannelsen IDA (International Dance Academy).”

Mark Hougaard Meihlen

Dansere fra danselinjen på efterskolen BGI akademiet

 

Dit skema på Danselinjen byder blandet andet på …

  • 3 x 85 minutters målrettet, inspirerende og professionel danseundervisning om ugen – i et helt efterskoleår
  • erfaring med hiphop, house, wacking, moderne og klassisk ballet, locking, jazz o.m.a.
  • træning i balance, smidighed, gulvarbejde, spring, footwork og jacking
  • masser af tekniske færdigheder samt kropsudtryk og -kontrol
  • praktisk rutine i at improvisere og battle

… samt – naturligvis – hele det nødvendige fundament af grounding, disciplin og grundtræning. Og masser af skønne venskaber med de andre drenge og piger på Danselinjen.

HVAD SIGER DU forresten til at optræde i et stort danseshow for en fyldt sal på Horsens Ny Teater? Dét kan du også se frem til. Glæd dig til et fantastisk show i professionelle rammer – med musik, lys, kostumer og koreografier, som virkelig rykker.

”Danselinjen har givet mig en masse spændende oplevelser – fx vores show Transformation, som vi opførte på Horsens Ny Teater. Det er en oplevelse, jeg sent glemmer.”

Ida Ottzen

Flere af Danselinjens sekvenser bliver i øvrigt også en del af BGI akademiets samlede store gymnastikopvisning – som du deltager i cirka 25 steder rundt omkring i hele Danmark.

OG GÅR DU helt danseamok, kan du oven i købet komme med på en fed dansetur til London (tilvalg) – med masser af danseundervisning i det legendariske Pineapple-dansestudie … 😉

Få nu hellere pakket dansetøjet – og gør dig klar til at blive en uundværlig del af Danselinjen.

Video-traileren er for danseshowet 12/13, som blev opført på HNT. Du kan derfor ikke booke billetter til showet 14/15. 5. januar bliver der åbnet for billetreservation, følg med her på websitet og på Facebook, så du sikrer dig en af de eftertragtede pladser.