Tør du blande alt det fede fra gymnastik, dans og opvisning ...?

Rytmisk gymnastik

VI VED NOGET OM DIG … Vi ved fx, hvad du skal lave de fleste weekender i marts og april måned: Du skal nemlig ud og blære dig. Ud og vise, hvor sej du og alle de andre piger på rytmelinjen er blevet. Ud og deltage i de helt store opvisninger (der er ikke plads til os andre steder).

Piger på rytmisk gymnastik 13/14, efterskolen BGI akademiet

Piger på rytmisk gymnastik 13/14

 

Gør dig blandt andet klar til at deltage i:

  • Landsdelsopvisningerne og lokalopvisningerne – sammen med resten af Gymnastikakademiet
  • Efterskoleopvisningen: mød alle de andre af områdets efterskoler – i Forum Horsens (det bliver stort …)
  • DM i rytme (valgfagshold)
  • En enkelt gymnastikturné, som strækker sig over en hel weekend – et eller andet hemmeligt sted i landet …

Rytmepiger på efterskolen BGI akademiet

På rytmelinjen er du selv med til at sammensætte mange af serierne og sekvenserne. Du får 3 x 90 minutters undervisning om ugen – og du kommer fx til at perfektionere koreografier og opvisningssekvenser.

Du bliver prof til at lave vilde og sjove tricks med vimpler, sjippetov, køller og alle de andre håndredskaber. Sving, stræk, løb, gang, flotte spagatspring og smidighedstræning indgår også i dine ugentlige lektioner. Du får alt det vilde, hårde og funky fra gymnastikken OG en masse af de fede elementer fra dansen: Rytmelinjen låner i vildskab fra dansen og blander genrerne – uden at tage hensyn til, hvad man kan og ikke kan.

Sidst, men ikke mindst, kan du oven i købet komme med på en fed tur til London (tilvalg) – med masser af undervisning i det legendariske Pineapple-dansestudie.

Bonus: Som en del af din undervisning gennemfører du også Kursus 1 i gymnastik; DGI's lederuddannelse. Du bliver med andre ord selv uddannet som træner.

”Men hvorfor står der slet ikke noget om det fantastiske sammenhold på rytmelinjen?”

Fordi det skal opleves. Vil du være med, så skynd dig at melde dig til …