HVORFOR VÆLGE - NÅR NU DU KAN FÅ DET HELE?

Spring-Parkour

ROLIG NU! STOP bare med at klikke febrilsk frem og tilbage mellem menuerne for Springgymnastik og Parkour – mens du skiftevis begejstret og bekymret tænker: ”Yes! Jeg vil gå på dén linje. Nej, dén. Nej, vent …jeg mente dén … hmm, hvad skal jeg dog vælge?”

Hvis du har det sådan, er Springparkourlinjen nemlig oplagt for dig: Så får du det bedste fra begge linjer.

Trampolin eller tagryg?

Bring it on!

MEN DU passer også perfekt ind på Springparkourlinjen på BGI, hvis du …

  • allerede har en masse erfaring med spring – og ønsker at gi' din gymnastikbaggrund en mere rå parkour-og-street-kant
  • både vil dyrke din indre oprørske beton-akrobat og arbejde målrettet med teknik, trampoliner og fasttracks
  • vil være blæret til begge dele – spring og parkour – inden du eventuelt specialiserer dig hardcore senere
  • ønsker en hverdag med rotationer, tricking og flips – samt action på rækværk, trappeafsatser og høje mure
  • kan lide at mikse tingene – og udvikle din egen 'cross-over'-stil

… og hvis du ellers vil ”finde dig i” at blive forkælet med 3 x 85 minutters spring plus 2 x 85 minutters parkour hver uge – i et helt efterskoleår.

Altså oven i den fællesgymnastik, du også deltager i … 😉

GLÆD DIG TIL en sjov, overraskende og fysisk hård blanding af spring og parkour. Og til at blive en uundværlig del af sammenholdet: Springparkourlinjen får nemlig en overskuelig og eksklusiv holdstørrelse på kun cirka 30 elever – og med hele to lærere koblet på til hver eneste time (tip: tilmeld dig hellere nu …).

Men det er kun begyndelsen.

Springparkourlinjen giver dig mere endnu.

Når du begynder på Springparkourlinjen, er du også garanteret …

  • DGI's Kursus 1-uddannelse; hvor du lærer selv at undervise i gymnastik
  • deltagelse i BGI akademiets cirka 25 store gymnastikopvisninger i hele DK – hvor Springparkourlinjen viser alle de fedeste ting fra både springgymnastikken og parkour :-)
  • adgang til ALLE de vilde faciliteter, BGI akademiet råder over; fra fitnesscenter, forhindringsbane og 35 meter fasttrack – til beachvolleybane, syv nedsænkede trampoliner og verdens største parkouranlæg

MEN INDEN DU nu læner dig alt for roligt og dagdrømmende tilbage … skal du lige klikke lidt her på siden igen – oppe på den grønne boks med 'Begynd på BGI' (øverste højre hjørne): Så du ikke misser din plads på Springparkourlinjen. Vi ses. :-)