Få tjek på ALLE spring – og bliv selv instruktør undervejs

Spring

Du lukker øjnene, tænker dit tilløb igennem og ser springet for dig: Et stilrent dobbeltroterende spring. Eller rudy-spring, double back eller full in half out. Du føler dig sikker og rolig – for du har efterhånden styr på alle springene. Nu slår du øjnene op. Løber. Og springer …

Alle drenge og piger på springlinjen bliver personligt coachet. Og det gælder også dig: Så snart du starter, ser vi, hvad du kan – så vi kan undervise dig på det rette niveau og gradvist hive dig endnu højere op. Måske oplever du, som så mange andre, at det kræver et særligt mod at springe? Også på det punkt hjælper vi dig trygt videre.

Forum Horsens highlights fra 14/15

 

Når du melder dig på springlinjen, åbner du mange døre for dig selv:

  • Du bliver selv uddannet instruktør via DGI's instruktørkursus – med 60 timers nøje udvalgt teori og praksis
  • Du lærer både at udføre basisspring og de virkelig krævende spring
  • Du får adgang til springcenterets airtrack, fiberbaner, stortrampoliner, tumblingtrack, minitrampoliner og utraditionelle redskaber
  • Din grundform sætter nye rekorder – og du udvikler dig både fysisk, psykisk og mentalt som gymnast
  • Du deltager fx i Dm i spring/rytme og i Spring Cup – og oplever den fantastiske blanding af kammeratskab og konkurrence

På springlinjen får du 3 x 85 minutters undervisning hver uge. Glæd dig til et positivt træningsmiljø samt et stærkt og forpligtende kammeratskab. Og til at blive en super sej springgymnast. Vi ses til træningen …