Selvvalgt opgave

Formål

Formålet med obligatorisk selvvalgt opgave på BGI akademiet er, at den enkelte elev med udgangspunkt i sin uddannelsesplan arbejder selvstændigt med et givent emne.

Arbejdet med emnet skal ud over at give eleven faktuelle oplysninger, også give eleven et indblik i livsvilkår samt erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. Desuden skal eleven gennem sin undersøgelse af krav og forventninger, herunder uddannelsesmuligheder afdække om den pågældende uddannelse/erhverv har relevans for den enkelte.

Indhold

På BGI skal alle elever i 10. klasse udarbejde selvvalgt opgave, der består af 3 dele:

• en rapport
• en praktisk opgave
• en mundtlig gennemgang

Rammerne for opgaven er at eleven skal vælge en uddannelse/erhverv, de vil koncentrere sig særligt om, og ud fra en række konkrete krav, der fremgår af det arbejdsgrundlag vi udleverer til eleven, skal ovennævnte udarbejdes.

Der lægges vægt på, at eleven bruger forskellige kilder; herunder bibliotek, internet og opsøgende arbejde. Blandt andet skal der i forbindelse med rapporten udarbejdes et interview med en relevant person.

Eleven modtager vejledning under hele opgaveforløbet med henblik på en kvalificering af arbejdet. Vejledningen skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i uddannelsesplanen.

Eleven vil forud for arbejdet med opgaven blive orienteret om, hvad der vil blive lagt vægt på i bedømmelsen.

Slutmål

Målet er at eleven gennem arbejdet med opgaven opnår en erfaring og kompetence inden for den pågældende arbejdsform.
Desuden er målet at den enkelte elev gennem arbejdet opnår erkendelser i forhold til det
videre valg af uddannelse og fremtid.
 

Rytmisk gymnastik
Spring/fodbold
Fodbold
Dans
Cykling
Boglige fag
Spring & parkour
Håndbold
Kursusakademiet

GRAMVEJ 3 8783 HORNSYLD TEL.: 7568 1022 MAIL: INFO@BGI.DK