Guide til det hyggeligste efterskoleværelse

Af Emma Bindzus fra Hermod

Hvis du venter på at komme på efterskole, eller hvis du synes, dit efterskoleværelse er lidt tomt, så får du her en guide til, hvordan du kan gøre dit værelse lidt hyggeligere.

Inden efterskoleåret begynder, vil de fleste være spændt på deres hus og ISÆR deres roomie! Den, eller de, som man skal dele værelse med hele året, det er virkelig spændende. Men imens man går derhjemme og glæder sig, så kan det være en god ide at skabe sig en lille ide om, hvilken stil og hvilke ting, som man vil have på værelset. Dog kan der være lidt en udfordring at finde ud af det hele, for man ved jo ikke rigtigt, hvad man kommer ned til, og hvor meget plads man får.

Dog kan du godt regne med, at de her 5 ting er rigtigt hyggelige på ALLE typer værelser.

_JAC2118.jpg

Billeder: Billeder af ting og venner hjemmefra er virkelig dejligt at have, for hvis man har en lille smule hjemve eller bare lige hurtigt savner venner, så er det hyggeligt at kigge på minder. Plus det er mega dekorativt at hænge på væggen eller stille i vindueskarmen.

 

Lyskæder: Det er såååå hyggeligt at have hængende rundt omkring i værelset, så får man en lidt mere hyggelig belysning, og en bedre stemning blandt ens roomies. Plus man kan få mange forskellige slags lyskæder, både farvet lys, almindelige lys, og nogle med papirkugler udenom, så man kan få nogle forskellige stemninger på værelset også.

 

Puder:  Hvis man har nogle pyntepuder i sengen, så ser den mere indbydende ud, og man har mere lyst til at smide sig i de bløde puder og se noget Netflix med sin roomie. Plus puder er en billig løsning til hygge også, og man kan eventuelt få en hyggetur med sin roomie ud af at finde dem.

 

Stort spejl: Hvis man er en pige, så kan det være utroligt dejligt at have et stort spejl, så man kan se sit outfit, eller bare tage nogle søde mirror pics med sin roomie.

 

Planter: Planter kan give et rigtig fedt look på ens værelse, hvis det er meget hvidt/sort/gråt. Dog så kan falske planter være en ide, da man tit kan glemme at vande dem, mens man går på efterskole.

 

Kommende arrangementer

Linjer

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK