AJAX Camp på BGI akademiet

Første AJAX camp i Danmark nogensinde - AJAX Camp på BGI i uge 32

Ja, Du læste rigtigt! Ajax Coaching Academy afholder deres første danske fodboldcamp nogensinde. På BGI. Campen er for både piger og drenge i alderen 10-15 år, og du kan sikre dig en plads - nu! 

Drømmer du om at træne med de helt store fodbold-talenter? Vil du undervises af de dygtigste og mest dedikerede AJAX-trænere? Og opleve AJAX-magien og træningsmetoden på egen krop?

Så er det nu, du skal sikre dig en plads på sommerens camp i uge 32 på BGI akademiet!

Niveauet er højt. Pladserne er begrænsede og fordeles efter først til mølle-princippet.

Tidspunkt: 4.-8. august (uge 32) (det er også muligt at tjekke ind mandag morgen d. 5. aug)

Campen arrangeres i et samarbejde mellem AJAX coaching academy, Holstebro Rejsecenter og BGI akademiet.

Campen varer fra søndag aften til torsdag og er for både drenge og piger i alderen 10-15 år.

Din træning byder på en kombination af:

  • teknisk træning
  • taktisk træning
  • atletisk træning 
  • bold-kontrol og -touch inden for små områder

I løbet af de 4 dage oplever du alle aspekter af den unikke AJAX-træningsmetode. Du vil blive undervist af dedikerede og specialuddannede AJAX-trænere, der er specialiserede i at træne unge talenter på eliteniveau. 

Niveauet er derfor højt. Det tekniske niveau endnu højere og alt foregår i højt tempo. Kort sagt får du samme træning, som de unge AJAX-talenter får hver dag.

AJAX-trænerne taler engelsk. Dog vil BGI akademiets assistent-trænere tale dansk.

Tidspunkt:

Uge 32: 4. aug. kl. 19.00 - 8. aug. kl. 16.00. (det er også muligt at tjekke ind mandag morgen)

Pris: 2.995,-

incl. Adidas tøjpakke, kost, logi, træning og aftenaktiviteter

OBS OBS

Ved tilmelding skal du huske at angive ønsket tøjstørrelse:

Orange t-shirt: (med BGI tryk)
140, 152, 164, XS, S, M, L

Sorte shorts
140, 152, 164, XS, S, M, L

Sorte strømper
Str. 32-36, 37-39, 40-42, 43-45

Du spiser og bor på skolen alle dage, og får dermed både et indblik i AJAX talenttræningsmiljø og efterskolelivet på BGI akademiet. Om aftenen hygger vi os med sociale efterskoleaktiviteter, hvor du lærer de andre på campen endnu bedre at kende.

Træningsskema:

07.30-08.15: Morgenmad

09.00-11.30: AJAX-træning

11.30-13.30: Frokost og hvile

13.30-16.00: AJAX-træning

16.00-18.00: Bad og hvile på værelset

18.00-18.30: Aftensmad

19.00-21.00: Aftenaktiviteter (Fodboldleg i Goal Station/ sociale aktiviteter)

21.00: Forfriskning

21.30: På værelserne

22.00: Go'nat

 

"Known for recognising talent, our youth academy inspires you to be the best. Developing, but also nurturing your talent. We strongly believe that the youth academy should be the foundation of every club. Therefore, we have founded the AJAX Coaching Academy, to share the AJAX philosophy with you: clubs, coaches and players from all over the world." (citat fra www.ajaxcoachingacademy.com)

AJAX Coaching Academy om The AJAX Coaching Academy

Tilmelding AJAX Camp
ajax_coaching_academy_logo_hvid_kvadrat.png

AJAX Amsterdam har i årtier udviklet og tiltrukket verdens største fodboldtalenter. En stor del af førsteholdets spillere har en baggrund i ungdomsafdelingens fodboldakademi, De Toekomst.

De Toekomst anses for at være den vigtigste fødekilde til førsteholdet. I gennemsnit bliver tre talenter rekrutteret til førsteholdet i løbet af to sæsoner. Spillerens alder er underordnet, hvis spilleren er dygtig nok. Mange danske talenter har en baggrund derfra. Blandt andet Christian Eriksen, Kasper Dolberg, Jesper Grønkjær, Lasse Schøne og Rasmus Nissen.

Vil du vide mere?

Kontakt Kursuskoordinator, Jakob Skov

tlf: 75681022 eller kursus@bgi.dk

Se alle camps på BGI akademiet

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK