BGI Spring Camp - ØVET/TeamGym Camp

IMG_1580.jpg

BGI ØVET Spring/TeamGym Camp er for 10 – 15 årige drenge og piger der har lyst til at få seriøse spring- og rytmeudfordringer sammen med andre på samme niveau. Gør dig klar til de fedeste mix fra to verdener, hvor du udvikler og udfordrer dig selv. 

Campen afholdes både i uge 31 og 42. 

Adgangskrav til campen er, at du kan lave araberspring-flikflak selv.

Campen er for dig der elsker at springe og har lysten til at udvikle dine springfærdigheder, nørde teknik og springe røven ud af bukserne i de fede faciliteter:

  • Dorado trampoliner med tilløbsmåtter
  • 7 stortrampoliner i gulvet
  • Pegasus
  • 12 + 35 meter fast track
  • 6 springgrave
  • 2 pomfritgrave
  • Dobbelt minitrampolin

Du har træningspas med rutinerede springinstruktører, der bl.a. har erfaring fra Verdensholdet, TeamGym-landsholdet og rep. hold. Deres opgave er at  undervise og udfordre dig på dit niveau og inspirere dig til at komme videre og blive en bedre gymnast. Under campen arbejder vi med at turde sætte personlige mål for din træning.

Vi lægger vægt på, at der er nok instruktører og mange springstationer, så du ikke skal bruge din camp på at stå i kø.

Kom alene eller sammen med nogle venner. Ens for alle er at vi er sammen om at skabe en god camp hvor man lærer nye venner at kende, og derfor bliver du også fra starten blandet rundt i forskellige grupper under træningen. 

Du bor og spiser på skolen i de tre dage, og om aftenen er der mange forskellige efterskoleaktiviteter så du får et godt indblik i livet på BGI akademiet.

 

 

Tidspunkt: 

Uge 31: 2. aug. kl. 18.00 - 4. aug. kl. 16.30

Uge 42: 12. okt. kl. 12.00 - 14. okt. kl. 15.00 (tilmelding til uge 42 åbner d. 12 august kl. 08.00)

Pris: 995,- inkl. forplejning, træning, t-shirt og overnatning i hyggelige elevværelser.

 

OBS: Ved tilmelding – Husk at skrive din t-shirt størrelse under “Bemærkninger”! 

Vælg mellem;

  • Børnestørrelser:
    • Str. 6-8 år/ børne-XS / 122-128 cm høj
    • Str. 8-10 år/ børne-S / 128-137 cm høj
    • Str. 10-12 år/ børne-M / 137-147 cm høj
    • Str. 12-13 år/ børne-L / 147-158 cm høj
    • Str. 13-15 år/ børne-XL / 158-170 cm høj
  • Voksenstørrelser:
    • Str. S, M, L, XL, XXL

Har du spørgsmål til campen kan du henvende dig på: anders.aagaard@bgi.dk

 

Instruktørerne på campen bliver offentliggjort senere. 

 

 

Tilmelding: Uge 31
Tilmelding: Uge 42

Flere camps

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK