Padel-banerne spirer op over hele landet. Også på BGI akademiet, hvor vi har tre baner. Padel er populært. Med god grund. Alle kan nemlig være med.
Campen byder på udfordringer for alle niveauer. Er I helt nye, guider vi jer trygt og sikkert ind i padel’ens vidunderlige verden. Er I allerede øvede, garanterer vi, at vi finder forbedringspotentialer hos jer, så I tager herfra endnu skarpere!
Vi skal lege. Vi skal arbejde med teknik. Med taktik. Med høj puls. Med samarbejde. Opdelt efter niveauer.
Her er plads til alle, masser af padel, men også til andre sjove aktiviteter, tid på egen hånd og selvfølgelig; en pause i ny og næ – med hinanden eller de andre familier, der også er afsted. Kort sagt; Er I en aktiv familie, så er BGI Familie Padel Camp lige noget for jer!
Det vil være muligt at låne padelbat, ligesom bolde vil være til rådighed under hele campen.
Ved tilmeldingen skal du som voksen angive dit padel-niveau efter DGI's niveauinddeling - se evt. mere om den her: