Spring Camp på BGI akademiet

10-15 årige drenge og piger kan komme i tre dage og få springundervisning og udfordringer på alle niveauer, fra begyndere til elite.

Campen afholdes både i uge 32 og 42. 

Der arbejdes bl.a. med teknikbaner, forlæns og baglæns spring på måtte og trampolin, og træningen foregår i et moderne springcenter med:

  • Dorado trampoliner med tilløbsmåtter
  • 7 stortrampoliner i gulvet
  • Pegasus
  • 12 + 35 meter fast track
  • 6 springgrave
  • 2 pomfritgrave
  • Dobbelt minitrampolin

Du har 4 daglige træningspas med rutinerede springinstruktører, der bl.a. har erfaring fra Verdensholdet og diverse rep. hold. Deres opgave er at  undervise og udfordre dig på dit niveau og inspirere dig til at komme videre og blive en bedre gymnast. Under campen arbejder vi med at turde sætte personlige mål for din træning.

Vi lægger vægt på, at der er nok instruktører og mange springstationer, så du ikke skal bruge din camp på at stå i kø.

Kom alene eller sammen med nogle venner. Ens for alle er at vi er sammen om at skabe en god camp hvor man lærer nye venner at kende, og derfor bliver du også fra starten blandet rundt i forskellige grupper under træningen. 

Du bor og spiser på skolen i de tre dage, og om aftenen er der mange forskellige efterskoleaktiviteter så du får et godt indblik i livet på BGI akademiet.

 

 

Tidspunkt:

Uge 32: 4. aug. kl. 18.00 - 6. aug. kl. 16.30 (udsolgt) 

Uge 42: 15. okt. kl. 12.00 - 17. okt. kl. 15.00 (tilmelding til uge 42 åbner d. 12 august kl. 08.00)

Pris: 995,- inkl. forplejning, træning, t-shirt og overnatning i hyggelige elevværelser.

 

Har du spørgsmål til BGI Spring Camp kan du henvende dig på: anders.aagaard@bgi.dk

Tilmelding: Uge 42 - SPRING CAMP
_JAC1183.jpg
17.JPG
Læs mere om Camps på BGI

Flere camps og højskoler på BGI akademiet

Camps og kurser

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK