Sådan er det være på camp på BGI akademiet

Fedt, at du sidder der og tjekker vores camps og kurser! Måske har du allerede tilmeldt dig?

Tænk hvis du bare kunne tage afsted allerede nu og straks hilse på alle de andre drenge og piger fra hele landet, som også skal på camp lige om lidt.

Du må dog lige vente lidt med at møde dine nye venner – uanset om du har sikret dig en plads på den næste BGI-camp, står på venteliste eller endnu ikke ved, hvornår du får chancen. MEN så snart du tjekker ind på en af vores camps, kommer du til at møde dem og vores dygtige instruktører. Du kommer til at lære nyt og udvikle dig - samtidig med at du har det sjovt og bliver udfordret - uanset dit niveau.

Klik dig videre og læs mere om alle de fede camps, faciliteter, instruktører, dag- og aftenaktiviteter. Kort sagt ALT det du kan glæde dig til, når du skal på camp på BGI akademiet.

Camps på BGI

17.JPG

Eksempel på dagsprogram

Vores 3 dages camps forløber efter et mere eller mindre fast dagsprogram med indlagte trænings- og aktivitetsmoduler. Første og sidste dag vil afvige fra nedenstående, da disse starter og slutter med henholdsvis ind- og ud-tjekning.

  • 08.15 Morgenvækning
  • 08.30 Morgenmad
  • 09.00 Træningsmoduler med forfriskningspause
  • 12.00 Frokost          
  • 13.00 Træningsmoduler med forfriskningspause
  • 16.30 Pause
  • 16.45 Træningsmodul
  • 18.00 Aftensmad
  • 19.00 Aftenaktiviteter
  • 21.00 Aftenforfriskning
  • 22.00 I huset
  • 22.30 Godnat

Fællesskab og kammeratskab - til træning og i den frie tid

Når du tager på camp på BGI akademiet, får du ikke bare en masse fed træning og dygtige instruktører. Vi lægger vægt på at du som camp deltager får nye bekendtskaber og at vi alle behandler hinanden godt. Fællesskabet på den enkelte camp prioriteres højt, og det er vigtigt, at vi alle føler os trygge, så alle får en god camp. Derfor arbejder alle vores instruktører ud fra efterskolens generelle værdier om at møde hinanden åbent, tillidsfuldt og positivt. Hver dag kårer vi dagens ”team player”. Dagens "team player" er den deltager, der har gjort noget godt for de andre på campen, og som er en god kammerat. Som dagens ”team player” får du lov til at bære den dertilhørende t-shirt.

Kost og logi

Der er fuld forplejning under vores camps. Maden er kroppens brændstof og når der er fuld fart over feltet med masser af aktivitet, er det afgørende at du får sunde og nærende måltider. Derfor er der også god tid til de forskellige måltider, så alle køkkenets lækre retter kan nydes, mens du snakker med de andre på campen.

Overnatning foregår i vores elevhuse i enten 2, 3 eller 4 mandsværelser. Du får altså lov til at rykke helt ind i efterskolelivet i vores nuværende elevers individuelle indretning på værelserne og kommer til at bo med minimum én anden på værelset. Desuden bruger vi også kursusværelser (6 mandsværelser) til overnatning på vores camps.

Vi gør meget ud af, at alle kan deltage på vores camps, uanset om man kender nogen i forvejen eller har en kammerat/veninde med. Vi kigger på aldersgrupper og sørger for at man kommer til at bo sammen med jævnaldrende.

Først til mølle

Tilmelding til vores camps foregår efter først-til-mølle-princippet. Hvis du, eller dine forældre, har spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte en af vores kursuskoordinatorer.

Mød vores kursuskoordinatorer

Se alle camps på BGI

Se vores faciliteter

Kontakt kursusafdelingen

kursus@bgi.dk eller 75681022

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK