Kast dig over håndbold på efterskolen BGI akademiet – og scor mål og venskaber

Forestil dig et år på efterskole med håndboldtræning på netop dit niveau op til fem gange om ugen, fx sådan:

Lær at træffe de rigtige beslutninger i kamp; få niveauinddelt træning; deltag i kampe i DHF's turneringer; sæt turbo på dit tekniske niveau og din spilforståelse; deltag i hyggelige håndboldweekender med vennerne fra håndboldlinjen.

 

*Håndbold kan kombineres med ski, snowboard eller lifeskills (for piger)*

Er håndbold på BGI mon noget for dig?

Lad os tjekke, om håndboldlinjen passer til dig – som spiller og person.

Tit spørger kommende elever til niveauet på linjen, hvis de fx selv har spillet i otte-ti år – eller måske aldrig har spillet, men pludselig har fået lyst til det. Eller de spørger til hjemmeklubben: Kan de få fri til fortsat at spille kampe dér? Og hvordan er ambitionsniveauet, kammeratskabet på linjen, faciliteterne og turneringerne?

Genkender du de overvejelser?

Så læs videre – vi har samlet svarene til dig.

Håndboldpiger3.jpg

Hvor god skal jeg være for at gå på håndboldlinjen?

Du skal først vide én ting: Godt nok passer det, at BGI akademiet træner og udvikler håndboldtalenter på eliteniveau – men vi er først og fremmest en idrætsefterskole for breddeidrætten. Din begejstring og dit personlige drive ift. håndbold er det allervigtigste – så hvis du føler en grundlæggende glæde ved at spille håndbold, passer du perfekt på linjen.

Håndboldtræningen foregår desuden både i fællesskab for hele linjen og underinddelt i niveauer, så du altid bliver udfordret på dit nuværende niveau.

Du kan læse mere om muligheden for talenttræning i håndbold, der blandt andet tilrettelægges i samarbejde med Skanderborg Håndbold Elite Akademi her.

Nicolaj Camilo Brøgger.jpg
"Her på BGI akademiet har vi plads til både håndboldeliten – og til dem, som bare synes det er sjovt at spille håndbold. Vi har forskellige niveauer, så der er noget, som passer til alle, og heldigvis betyder niveauinddelingen intet for fællesskabet: du kan slet ikke mærke forskel på folk – alle taler lige godt sammen, uanset hvilket niveau vi spiller på. På håndboldlinjen har man masser af muligheder for at udvikle sig videre fra det niveau, man er på, hvis man vil. Skolen har ressourcerne til at levere super god træning og faciliteterne til at matche de forskellige niveauer – vi råder f.eks. over hele to håndboldhaller. Det siger meget om min efterskole, at jeg både har udviklet mig rigtig meget som spiller gennem seriøs træning OG har fået masser af gode venner, som jeg hygger mig med. Alt bliver dækket ind."

Nicolaj Camilo Brøgger, elev på håndboldlinjen

_JAC6876.jpg

Hvilke oplevelser får jeg på linjen?

Se frem til et stærkt mix af målrettet håndboldtræning, udfordrende og lærerige turneringer – og masser af sjov og fælleshygge med dine nye venner på håndboldlinjen.

Glæd dig bl.a. til det her:

  1. Træn håndbold tre gange om ugen* – og lær at blive en stærk, selvtænkende og selvstændig spiller
  2. Sammensæt din egen individuelle udviklingsplan i tæt dialog med trænerne
  3. Lad dig udfordre på vores multibane i vores ene Goal Station med fitlight og airbody træning - eller inde i en af vores haller, hvor vi tager det med
  4. Kæmp mod andre håndboldhold, fx i DHF’s turneringer (mål: at skabe vores eget divisionshold)
  5. Deltag i sjove ryst-sammen-håndboldweekender og udlandstur for hele linjen
  6. Konkurrer mod andre håndboldlinjer i DM for efterskoler

Og få (næsten) fri adgang til alle faciliteter på efterskolen BGI akademiet; fra styrketræningscenter til trampoliner og håndboldhaller – også om aftenen og når du har fri. Tal også med dine trænere om muligheden for at tage DHF’s dommeruddannelse.

(* Følger du talenttræningen på håndboldlinjen, træner du fem gange om ugen)

Hvordan er mine trænere – og hvad betyder det for mig?

Du får løbende en personlig snak med håndboldtrænerne – og deres råd og vurdering af dine aktuelle udviklingsmuligheder. Men tag ikke fejl – trænerne lytter også seriøst til dig og dine ændringsforslag:

Alle vores håndboldtrænere kan spille aktivt inde på banen – hvilket er en fordel, for så kan de nemlig lettere guide os konkret. Det er vildt let at tale med dem og f.eks. komme med forslag til, hvordan tingene evt. kunne gøres anderledes. Trænerne lytter meget – hvis man f.eks. ønsker at spille en ny position, får man ofte lov til det. Jeg er ikke låst fast på én bestemt position, og derfor bliver jeg hurtigere en bedre håndboldspiller. Teknisk har jeg udviklet mig ekstremt meget i løb, spring og skud – f.eks. skruebolde. Man bliver også ret hurtigt fysisk stærk, fordi vi træner tre gange om ugen. Derudover har vi fællesgymnastik, og dét hjælper mig faktisk også meget på min linjesport ift. smidighed og styrke – f.eks. i min ryg og mave. Jeg har en meget bedre spilforståelse end før, jeg startede, og et meget bedre overblik over banen – jeg har styr på, hvor mine holdkammerater er under kampen, det ikke er nødvendigt at kigge efter dem hele tiden. Jeg har også forbedret mig boldteknisk, nu kan jeg løbe kontra og kigge væk fra bolden, mens jeg dribler og afleverer.”

Dine trænere på håndboldlinjen

Vil du vide mere om håndboldlinjen?

kontakt vores administration
tlf: 75681022 eller mail: info@bgi.dk

Få overblik over alle linjer på BGI

Linjer

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK