Lifeskills - for piger, der vil udfordres og hvile mere i sig selv

”Du skal have lifeskills for at trives i livet, skolen og i din idræt. På den nye linje sætte vi rammerne for, hvordan du arbejder med dine skills.”

- Mette Kjærsgard, underviser på linjen. 

 

*Lifeskills kombineres med spring, rytme, håndbold, fitness, fodbold eller dans*

 

Sådan finder du den glade, modige og mest tilfredse side af dig selv

Tør du udfordre dig selv? Perfekt – så glæd dig til at opfatte fejl og modgang som noget positivt; som en chance for at lære noget, udvikle dig, tænke kreativt, rykke dig fremad og opdage nye muligheder. Både i din idræt, dine skolefag og i dit forhold til venner, veninder, kæreste og familie. Og dig selv. 

Lifeskills er en ny kombilinje for piger, som bl.a. mixer mentaltræning og psykologi, kommunikation og tryghed på sociale medier – med fordybelsessamtaler i naturen, kropspleje, spa, sauna og massage. Lifeskills kan kombineres med fodbold, håndbold, fittness, dans, rytmisk gymnastik eller spring.

Vælg Lifeskills, og bliv følelsesmæssigt, fysisk og mentalt stærkere gennem masser af praktiske og teoretiske øvelser 2 gange hver uge – og bliv coachet individuelt tre gange undervejs. 

 

Fem facts og fordele ved Lifeskills …

 

  • få mere selvværd – og hvil i dig selv
  • vær stolt af dig selv, din krop, dine tanker og handlinger
  • skab og udstrål tillid til andre
  • før dine planer ud i livet – på alle områder
  • lær at rumme de svære følelser – og stå fast på dine grænser

 

Sig på gensyn til dine forældre og hej til dine nye venner

Slå øjnene op, kast et blik på dine roomies – en, to eller tre andre piger – og mærk smilet brede sig. Tag hul på et skoleår med hyggelige elevhuse, 25 idrætslinjer og vilde faciliteter – fra egen skibakke til stortrampoliner, specialhaller og dansesale (inde og ude). Glæd dig til gymnasieforberedende undervisning. Og tre udlandsture. Tjek det hele på www.bgiakademiet.dk … eller bare flyt ind og vær med.

Gå på Lifeskills, og gør plads til din indre gode ”heks” …

… altså hende, som får dig til stå ved dine grænser og sige fra – mens hun styrker dit selvværd, dit mod og din selvindsigt. Hende, som bremser pigefnidder i optrækket og skaber gode venskaber i stedet.

LIFESKILLS er pigelinjen for dig, som vil … føle dig god nok. Klare dig godt til eksamen – selv om du er nervøs. Blive toptjekket til at planlægge din tid (idræt, skole, fritid). Finde ud af, hvad der driver dig. Blive skarp til at kommunikere. Finde ud af, hvad der gør dig glad, og hvor du har det svært. Have tjek på de følelser, som fylder dig – uden at de får magten.

Lifeskills giver dig masser af brugbar teori og praktiske øvelser – samt mindfulness, massage, spa, sauna, kropspleje, yoga, tal-og-tænk-gåture i naturen, åndedrætsøvelser og meget mere.

Oplev fordelene og friheden ved Lifeskills, og tilmeld dig på www.bgiakademiet.dk. Hér vælger du også den anden linje, du tager samtidig – da Lifeskills er en kombilinje (dvs. mere variation og flere venner).

Se vores faciliteter

Se alle vores linjer

Nyheder

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK