
Vil du have det hele – musik, dans, opvisninger og rytmisk gymnastik ...?
Så har du fundet det rette sted – rytmelinjen på efterskolen BGI akademiet: Deltag i store opvisninger med linjens fokus på rytmisk gymnastik – med håndredskaber som vimpler og køller og dragende dansetrin; rejs på dansetur til London med de andre piger fra linjen; lær smukke spagatspring, klassisk grundgymnastik og nye bevægelsesmønstre; sammensæt kreative koreografier og tag DGI's instruktørkursus.
*Rytmelinjen kan kombineres med ski, snowboard eller lifeskills (for piger)*
Er rytmelinjen på BGI noget for dig?
Hvis rytmelinjen allerede trækker i dig, begynder de første spørgsmål sikkert også at dukke op nu:
Hvor tit får jeg lov at træne; betyder det noget for sammenholdet, at det er en ren pigelinje; bliver vi også undervist på London-turen; hvor højt plejer niveauet på linjen at være; er jeg smidig og stærk nok ...?
Hør nogle af vores tidligere elever fortælle i filmen herunder, og få svar på det og meget mere her på siden om rytmisk gymnastik på BGI.
Hvor god skal jeg være for at begynde på rytmelinjen?
På den ene side er det rigtigt, at mange har dyrket rytmisk gymnastik i lang tid, inden de begynder på rytmelinjen på efterskolen BGI akademiet – og at de hér løfter sig endnu højere op.
På den anden side dukker mange også op til første time på linjen 'kun' drevet af deres begejstring og lyst til at lære. Og begge udgangspunkter – og alt derimellem – er perfekte: Er du dér et sted?
Kan du klare fantastiske opvisninger, udlandstur med fokus på rytme og dans, masser af sjove oplevelser sammen med de andre rytmepiger – og træning hver uge hele skoleåret?
Ja?
Så glæd dig til det her:
Bliv også selv uddannet instruktør, og undervis børn flere gange om året. OG få fuldstændig styr på håndredskaber som vimpler, sjippetov, køller m.v.
Du får alt det grundlæggende fra gymnastikken - det bløde, det hårde, det klassiske, og en masse spændende elementer fra dansens verden. På rytmelinjen blander vi genrerne og har fokus på bevægelse frem for alt.
Dine trænere er både skarpe, fokuserede og indpiskende – og helt afslappede, sjove og festlige. Og de har styr på, hvornår de skal være det ene og det andet. De kommer til at lære dig alt, hvad de kan i de bedste efterskolerammer, der giver dig både smil - og sved på læben.
Vores nuværende elever overtager løbende vores instagramprofil, hvor de fortæller om hverdagen, svarer på spørgsmål om livet på BGI og deres linje. Du kan se nogle af de tidligere opslag og historier herunder fra vores rytmelinje og finde meget mere på BGI akademiets Instagram eller @bgirytmelinjen.
tlf: 75681022 eller mail: info@bgi.dk