
Skoleåret 2016/17 byder på hele 2 nye idrætslinjer på BGI akademiet. Basketball og amerikansk fodbold vil fremover blive en mulighed for efterskolens elever.
Idrætslinjen med basketball etableres i et samarbejde med Horsens IC og de unge, der tilmelder sig BGI akademiets nye basket-linje, vil få mulighed for at træne med klubben.
Samme tilbud vil der blive inden for amerikansk fodbold. Her er der indgået samarbejdsaftaler med Horsens Stallions og Aarhus Tigers.
Klubberne ser med forventning frem til samarbejdet, der, ud over fælles træning, også indeholder en række andre elementer. Blandt andet vil man til nogle af hjemmekampene opleve underholdning af BGI-elever, og nogle af klubbens aktiviteter vil blive henlagt til BGI akademiet.
De første elever vil begynde på linjerne i august 2016.
Du kan også komme forbi BGI akademiet på én af årets besøgsdage, hvor du kan blive klogere på, hvordan livet som elev på vores efterskole er.