Historisk samarbejde omkring TeamGym-landsholdene

BGI akademiet er med i den nye samarbejdsaftale omkring GymDanmarks TeamGym-landshold, hvor formålet er at optimere rammerne for gymnasterne. Der er tale om den fireårig aftale, der sikrer, at forholdene under gymnasternes træningssamlinger er i top. Samtidig vil den nye aftale betyde, at landsholdsgymnastenes egenbetaling bliver reduceret. 

Kim Kløve Lassen, der er formand for GymDanmarks TeamGym-udvalg, er begejstret for aftalen:

 

"Ved at lave en 4-årig aftale kan vi skabe nogle helt andre muligheder for vores talent-og elitearbejde, da vi kontinuerligt kan udvikle og skabe synergi over en længere periode. Derudover kommer aftalen til at nedbringe egenbetaling for landsholdsgymnasterne ved EM 2020. Jeg ser frem til et stærkt og godt samarbejde med hver af de ti partnere – og at vi sammen kan løfte udviklingen af TeamGym og skabe de absolut bedste betingelser frem mod EM 2020 på hjemmebane, og samtidig sikre os på den lange bane. Jeg vil gerne sige vores samarbejdspartnere et stort tak, fordi de ønsker at være med omkring landsholdene og talentarbejdet. Deres støtte betyder alverden – og jeg glæder mig til samarbejdet op se hvor meget vi sammen kan opnå". 

 

Gennem de sidste par år har der været en rivende udvikling inden for TeamGym i Danmark, og i løbet af den næste tid vil flere af landsholdssamlingerne blive afholdt på BGI akademiet. Her vil gymnasterne drage nytte af vores nyrenoverede springcenter og vores øvrige faciliteter. 

Vi glæder os over samarbejdet og ser frem til at, at landsholdsgymnasterne kommer på besøg hos os som led i forberedelserne mod de kommende kommende konkurrencer. 

De øvrige efterskoler, der indgår i det nye samarbejde er:

- Brejninggaard Efterskole
- Bøvling Idrætsefterskole
- Flemming Efterskole- Gymnastikefterskolen Stevns
- Sorø Gymnastikefterskole
- Vejstrup Efterskole
- Vesterlund Efterskole

Den fulde pressemeddelelse fra GymDanmark kan læses her

 

Klik her for at læse mere om TeamGym-linjen på BGI akademiet. 

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK