Nyt lokalt klubsamarbejde med FC Horsens giver pigefodboldspillerne flere muligheder

BGI akademiet og FC Horsens har indgået samarbejde om pigefodbold.

Målet med det nyligt indgåede samarbejde er at skabe endnu bedre træningsbetingelser og udviklingspotentiale for pigefodboldspillerne. Det kommer nu til at ske i en fælles arena, hvor det bedste fra begge verdener bringes i spil; fællesskab, topmoderne fodboldfaciliteter, den tætte kontakt til klubmiljø og foreningsidræt og selvfølgelig; endnu flere minutter med knopperne i det grønne, i form af både spilletid, træningspas og kamperfaring.

Bgi akademiet og FC Horsens samarbejde png.png

Både BGI akademiet og FC Horsens er i forvejen en del af Team Danmark samarbejdet i Horsens Eliteidræts-kommune, som også Langmarksskolen, Learnmark Horsens og en række øvrige samarbejdsklubber er en del af. BGI akademiet og FC Horsens indgår dog nu et tættere samarbejde og en formaliseret aftale omkring pigefodbold.

For fodboldpigerne på BGI akademiets fodboldlinje betyder det nye samarbejde helt konkret, at pigerne nu også har mulighed for at træne med og spille kampe i FC Horsens, samtidig med at de passer deres skole og træning på BGI akademiet og får alle oplevelserne med i deres efterskoleår. Kort sagt; mulighed for at dygtiggøre sig yderligere med flere træningspas, kampe og spilletid i både efterskole og klub-regi. JP Nielsen, leder af Sportsakademiet og fodboldlinjen på BGI akademiet glæder sig over det nye samarbejde:

JP.jpg
”Jeg er stolt over, at vi kan præsentere en lokal samarbejdsaftale med øget fokus på pigefodbolden. Samarbejdsaftalen skaber nogle gode rammer med de unge mennesker i centrum på en måde, hvor de kan koncentrere sig om at passe både skole, det sociale efterskoleliv og sport. Vi ser FC Horsens som en stærk og naturlig medspiller, hvor der både er fælles værdier og ambitioner mellem efterskole og klub. Så vi er sikre på at de unge mennesker får det rette tilbud.”

JP Nielsen, leder af Sportsakademiet og fodboldlinjen på BGI akademiet

Også for FC Horsens er de fælles værdier vigtige i det nyligt indgåede samarbejde og for det at opnå succes og udvikling for pigefodbolden:

Skærmbillede 2020-11-30 kl. 14.18.38.png
”Det falder godt i hak med det, som vi gerne vil som klub. Vores slogan; ”Oplevelser med og uden bold.” spiller fint sammen med BGI akademiets idræts- og efterskoleværdier. FC Horsens er ikke kun et sted, du kommer hen for at spille fodbold. Det er et sted, hvor du bygger på sammenhold, fællesskab og oplevelser der måske er livslange. Oplevelser, der gør, at du bliver i sporten, fordi det også er et godt samlingspunkt.”

Frank Nielsen, talentchef i FC Horsens

Den nye samarbejdsaftale er indgået på baggrund af et fælles ønske om at fremme pigefodbolden og højne niveauet på alle aldersklasser samtidig med ønsket om at højne niveauet på spiller- og lederplan omkring pigefodbold. Målet er, at samarbejdet kan danne grundlag for endnu flere gode oplevelser for både spillere og ledere på alle niveauer.

Vi vil gerne gå forrest som klub og være bannerfører i forhold til udvikling af pigefodbolden i Horsens. Formålet er ikke kun at styrke pigefodbolden i FC men også at tænke i større perspektiver og muligheder for pigefodbold generelt i Horsens og omegn. Samarbejdet hjælper ikke kun udvikling og fastholdelse. Det giver os også gode rammer og muligheder for den enkelte pige i hendes fodboldudvikling, uanset om der er tale om talent- eller bredde-spiller, så hun har lyst til at blive i fodboldverdenen. Samarbejdet giver os flere muligheder for at tilbyde vores spillere og trænere noget andet og mere. Det synes jeg rent facilitetsmæssigt er et kæmpe scoop for os. Det samme er muligheden for at fastholde tilknytningen til klubmiljøet, for de af vores spillere der ønsker et efterskoleår på BGI akademiet”, fortsætter Frank Nielsen.

FC Horsens har i mange år været ansvarlig for morgentræning og collegetræning for Langmarks-skolen omkring Casa med TeamDanmark aftalen som baggrund. Det er forhåbningen, at samarbej-det mellem FC Horsens og BGI akademiet yderligere kan bidrage med tiltag, der kommer alle klubber i Horsens til gavn. Ikke mindst i kraft af BGI akademiet der kan være med til at skabe et neutralt opland, som ikke bæres frem af klubinteresser, men interessen for udvikling af sporten.

Jeg ser frem til et stærkt samarbejde med FC Horsens pigeafdeling, og at vi sammen kan skabe endnu bedre betingelser for pigefodbolden i Horsens og omegn med fokus på både bredde og talentspillerne.”

afslutter JP Nielsen.

Fotos til linjerne_Fodbold.png
Læs om fodboldlinjen på BGI

Vil du vide mere om fodboldlinjen på BGI?

Kontakt vores administration

tlf: 75681022 eller mail: info@bgi.dk

Se vores idrætslinjer

Hør mere om Fodboldlinjen

Kommende arrangementer

Flere nyheder fra BGI akademiet

Skærmbillede 2020-02-04 kl. 12.31.16.png

Vi benytter cookies

OK