Overvejer du efterskole i år? Du kan stadig nå det

Overvejer du (stadig) efterskole, eller har du fortrudt den ungdomsuddannelse, du har tilmeldt dig 18/19? Så læs med her. Du kan nemlig stadig nå at tilmelde dig et år på efterskole på BGI akademiet – i hvert fald hvis du er hurtig, for vi har få ledige pladser. 

Hvad kan du forvente af et år på BGI?

På BGI akademiet får du ikke bare et fantastisk efterskoleår med masser af nye venner, du får også; forrygende faciliteter, 25 forskellige linjer at vælge imellem, BGI-bus tur/retur og mulighed for at udvikle dig og vokse – personligt, sportsligt og fagligt.

25 forskellige idrætslinjer at vælge imellem

Du kan specialisere dig i én idrætslinje eller kombinere flere i en ”kombi-linje”. Hvis du vil drage fordel af talenttræning, skal du vælge én idrætslinje. Du kan se nærmere på alle linjerne her, medmindre du allerede ved, hvilken du vil vælge.

Idrætslinjer på BGI akademiet

Bogligt fokus og særlig international linje

Det boglige fokus spiller også en afgørende rolle på BGI akademiet – herunder også en international linje, hvor alle fag foregår på engelsk. 

Sjove fritidsaktiviteter og stærkt fællesskab

BGI akademiet er en stor skole med mange muligheder både i undervisningen og i fritiden. Vi har særligt fokus på fællesskabet, så du både kan befinde dig godt i det store og i de mange små fællesskaber, du bliver en del af i din dagligdag på BGI. Du kan læse mere om fællesskabet og din hverdag her.

Fede faciliteter

Vores faciliteter er under løbende nytænkning og udvikling, og der er masser af muligheder både inde og ude på skolen. Vi huser alt fra stortrampoliner til kunstgræsbaner, Goal Stations, fitlight, indendørs og udendørs dansestudier, egen ski- og snow-board-bakke og meget meget mere.

Se alle vores faciliteter her

Bus til døren – fra hele landet til BGI

Hvis BGI akademiet ligger langt fra, hvor I bor, kan du hoppe på efterskolebussen fredag eftermiddag i alle hjemrejseweekender og blive kørt tilbage igen om søndagen. Bussen henter og bringer på Fyn, Sjælland og i Jylland – fx København, Slagelse, Ringsted, Odense, Aalborg, Aarhus, Herning, Esbjerg, Aabenraa og Odder. 

Men er det ikke sent at tilmelde sig nu?

Nej, faktisk oplever vi hvert år at få tilmeldinger meget tæt på skolestart. Nogle elever tilmelder sig også efter skoleåret er startet. Vi anbefaler dog, at du sender os din tilmelding, så snart du ved, at du vil på efterskole, så du får så meget af året som muligt med.

Skærmbillede 2018-05-30 kl. 15.41.18.png

Mød nogle af eleverne fra sidste år, der tilmeldte sig tæt på, eller efter, skolestart her.

Kig forbi til et besøg  

Hvis du stadig overvejer efterskole og BGI nu, så kig et smut forbi.

I uge 30 har du mulighed for at komme på besøg og se nærmere på alle herlighederne på BGI akademiet. Send os en mail på info@bgi.dk eller et ring på 75681022. Så kan du også stadig nå at være med til skolestart og få det hele med 

Bonusinfo til mor og far:

Kontakt- og åbningstider i sommerferieperioden:

I uge 28 kan administrationen kontaktes på tlf. og mail.

Vi holder lukket i uge 29, men kan kontaktes igen i uge 30, hvor der også er mulighed for at få en rundvisning. I uge 31 er vi atter tilbage for at forberede næste skoleår, der begynder tirsdag d. 7. august.

Få mere info til mor og far her

Få den hurtige tour-de-BGI her

_JAC1394.jpg
Vil du vide mere?

Skriv til info@bgi.dk 

eller ring på tlf. 75681022

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK