Ny afdelingsleder til BGI akademiet

Nu har du muligheden for at blive en del af lederteamet på BGI akademiet, da vi pr. 1.8.2022 søger en afdelingsleder for vores Sportsakademi. Er det mon dig?

 

Den rette kandidat til jobbet er engageret og passioneret, og hvis du kan tænke kreativt, bryde grænser og se dig selv efterleve vores slogan ”Vi gør det sgu”, vil du passe perfekt ind i vores team. Det kan være en fordel, hvis du allerede har kendskab til efterskoleverdenen, og måske har du allerede haft dit første lederjob, men det er ikke afgørende.

Hvis du sender os din ansøgning, vil vi gerne bede dig beskrive, hvorfor det netop er på BGI akademiet, du har lyst til at arbejde, og hvordan DU kan bidrage til, at vi hver dag laver god efterskole for vores mange elever i 9. og 10. klasse.  

Hvis du kan se dig selv i én eller flere af disse opgaver, skal du overveje at søge stillingen:

 

  • Leder af vores Sportsakademi med det overordnede ansvar for idrætslinjerne fodbold, håndbold, cykling, basketball, amerikansk fodbold og fitness for piger – herunder kontakt til samarbejdspartnere som klubber, foreninger og specialforbund

 

  • Ledelse af en Fællesskabsgruppe*

 

  • Skemalægning og opfølgning i løbet af året

 

  • Arbejdstid, planlægning og dialog med medarbejderne (primært lærerne)

 

  • Andre arbejdsområder ifølge aftale

 

*BGI akademiets 750 elever er opdelt i 7 Fællesskabsgrupper, der fungerer som små efterskoleenheder i den store efterskole. 6 Fællesskabsgrupper er geografisk placeret på Gramvej og 1 Fællesskabsgruppe er på Livsstilsefterskolen Hjarnø. Du kan læse mere om, hvordan vi organiserer vores fællesskaber her.  

 

 

Hvis du kan se dig selv i en hverdag, hvor nogle af ovenstående arbejdsopgaver er centrale, skal du helt sikkert sende os en ansøgning inden den 1. maj 2022. Din ansøgning og dit CV bedes sendt til job@bgi.dk. Ansættelsesprocessen er tilrettelagt således, at vi forventer at indkalde til samtaler i den 9. maj.  Herefter vil der være endnu en samtale den 16. maj. Første arbejdsdag vil være den 28. juli 2022.

 

Ansættelsen sker efter gældende organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler m.v, og grundlønnen ligger på 396.929 kr. årligt. Som supplement til grundlønnen kan der forhandles tillæg.

Du er velkommen til at kontakte BGI akademiets leder, Helle Vestergaard, hvis du har spørgsmål angående stillingen. Hun kan kontaktes på tlf. 42147480.

 

Om efterskolen BGI akademiet: Vi er en efterskole beliggende på Juelsmindehalvøen og med en afdeling på Hjarnø. Vi har 750 elever fordelt på vores to afdelinger, og vores profil er idræt/bevægelse og studieforberedende undervisning i de boglige fag.  Vi har et væld af idrætslinjer og faciliteter i verdensklasse. Tonen på BGI akademiet er uformel. Vi favner mangfoldigheden, og vi opfordrer dig derfor til at ansøge, uanset hvilken faglig og personlig baggrund du måtte have. Vi har over 100 ansatte med vidt forskellige kompetencer og baggrunde, hvilket skaber et helt specielt miljø.

Flere nyheder

Se vores linjer

Vi benytter cookies

OK