Bo op til fire piger sammen: Glæd dig til tætte venskaber, hvis du også starter på BGI akademiet til august

Kunne du forestille dig at bo fire piger sammen på ét værelse – ligesom Rebekka, Ida, Anna og Iben? Før du svarer, så tjek, hvad pigerne fortæller – og mærk efter, om det også ville være fedt for dig at bo med 1-3 roomies på BGI akademiet.

For du kan faktisk nå at vælge om, hvis du har fortrudt den ungdomsuddannelse, du allerede har tilmeldt dig efter sommerferien.

Vidste du det …?

DSC_7469.jpg

Rebekka, 15 år, 9. klasse, Varde: ”Vi er fire forskellige piger, men jeg har lært noget af dem alle. Ida har lært mig ikke at tænke så meget over, hvad andre tænker. Iben har lært mig at få styr på mine ting. Og Anna har lært mig at være mere åben over for andre.”

 

Anna, 16 år, 10. klasse, Vejle:Når jeg sammenligner med veninderne derhjemme, har jeg rykket mig på en masse punkter. Man lærer meget af at indordne sig efter de andre på værelset, for man kan ikke bare være i sin egen boble – vi må hjælpe hinanden med at finde en løsning.”

 

Ida, 16 år, 10. klasse, Nørre Lyndelse: ”I starten havde jeg meget svært ved at sige min mening. Men mine roomies gjorde det nærmest til deres mission at hjælpe mig. Og nu er jeg blevet meget bedre til at mærke efter, hvad jeg selv synes.” 

 

Iben, 16 år, 10. klasse, Hjørring: ”Jeg valgte egentlig ikke BGI for det sociale. Men lidt efter lidt er det gået op for mig, hvor meget mine roomies betyder. De bakker mig op, og det betyder bare mega-meget. Jeg føler ikke, at jeg står med det hele selv.”

Pigerne synes, det er fedt, at de er forskellige. De siger, at alle ændrer sig af at bo sammen med andre, men kun på en positiv måde. Du får tætte venskaber i den husgruppe, du bor i – med en blanding af pigeværelser og drengeværelser. Fællesgrupperne – med cirka 90 personer fra forskellige husgrupper – er også kendt for stærke fællesskaber. Og i større skala bliver du del af hele efterskolens samlede fællesskab.

Lige nu har vi enkelte pigepladser tilbage på forskellige idrætslinjer. Skal én af dem være din? 

 

Op til 25 idrætslinjer på BGI akademiet

Du får op til 25 idrætslinjer at vælge imellem, og nedenfor ser du den aktuelle liste over ledige linjer (opdateres løbende). Specialiser dig i én sportsgren – eller vælg en kombilinje, hvis du vil sikre dig hele to idrætslinjer.

 

Meld dig til nu.

Dine nye roomies vil (også) takke dig for det.

Se, hvilke linjer, der er ledige pladser på herunder i skoleåret 2017/18

Se alle vores linjer

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK