Lock-down. Sammen, hver for sig. 2021 har taget sin begyndelse.
Vi har prøvet det før, men alligevel er det noget, der skal ”synkes”. Vi har allermest lyst til at have en ganske almindelig hverdag med hinanden her på vores efterskole, hvor vi kan være sammen. Det kan vi som bekendt ikke under de nuværende omstændigheder.
I stedet skal vi være sammen hver for sig. Det prøvede årgang 19/20 i foråret, og det skal årgang 20/21 nu prøve for en stund. Vi er ukuelige optimister, så vi håber ikke, at det bliver længe. Vi håber, at vi hver især er så gode i vores adfærd, at vi får mindsket smitten og kan lukke samfundet op igen.
De næste uger byder på fjernundervisning og samvær gennem de sociale platforme, vi har til rådighed. Vi skal hjælpe hinanden med at få en god hverdag til at fungere. En hverdag, hvor vi stadig er sammen, hvor vi har et fællesskab, og hvor vi er der for hinanden. Ingen er alene, og vi vil gøre meget for at vores efterskolefællesskab er stærkt, selvom vi har fysisk afstand til hinanden.
Uanset om du er nuværende forælder, kommende elev eller forældre, bedsteforælder, søskende eller bare nysgerrig på BGI akademiet og efterskolelivet her, kan du også følge lidt af vores virtuelle hverdag, hjemmefra.
De næste uger inviterer vi blandt andet på
På Instagram vil der i de kommende uger også være livesessions med vores forskellige linjer. Dette program ser sådan ud:
D. 11. januar kl. 19: Håndbold (piger og drenge) på @bgihaandboldlinjen
D. 12. januar kl. 19: Spring og TeamGym på @bgispring
D. 13. januar kl. 19: Basketball på @bgibasketball
D. 14. januar kl. 19: Cambridge IGCSE på @bgiakademiet
D. 18. januar kl. 19: Ski/Snowboard på @bgisnelinjen
D. 19. januar kl. 19: Cykling på @bgi_cykling
D. 20. januar kl. 19: Acro på @bgiacrobatics
D. 21. januar kl. 19: Amerikansk fodbold på @bgiamerikanskfodbold
D. 22. januar kl. 19: Dans på @bgidanselinjen
D. 22. januar kl. 20: Rytme på @bgirytmelinjen
D. 25. januar kl. 19: Lifeskills på @bgiakademiet
D. 26. januar kl. 19: Fodbold (piger) på @bgi.fodboldpiger
D. 27. januar kl. 19: Fodbold (drenge) på @bgi_fodbolddrenge2021
D 28. januar kl. 19: Fitness på @bgifitness
D. 29. januar kl. 19: Parkour på @bgi_parkour
De næste besøgsdage er virtuelle. Det vil sige, at de foregår online;
Derudover kan du møde vores elever på de forskellige linje-instagram-profiler, hvor de sammen med deres linjelærer(e ) fortæller om undervisning, hverdag, fællesskaber, venskaber, fritid og meget meget mere. Vi offentliggør snarest muligt en plan for, hvornår og hvor de sidder klar derude.
Vi er heldige med vores elever. De er skønne, og de vil så gerne efterskolefællesskabet, og vi er derfor sikre på, at vi ved fælles hjælp får det bedst mulige ud situationen, og at vi også den næste tid gennem undervisning og samvær får forstærket de relationer, der er så vigtige for os alle.
Godt nytår fra alle os på BGI akademiet.
Vi glæder os til at se jer igen.
tlf: 75681022 eller mail: info@bgi.dk