OPDATERET d. 12. marts 2020
Grundet regeringens seneste udmelding sender vi vores elever hjem i løbet af i dag, torsdag. Vi vil løbende holde forældre og elever orienteret omkring situationen via vores intranet, Viggo.
Opdateret 10. marts 2020
BGI akademiet tager risikoen for spredning af COVID-19 alvorligt. Samtidig gør vi naturligvis alt, hvad vi kan for, at vores elevers efterskoleophold påvirkes mindst muligt af de foranstaltninger, der er sat op fra myndighedernes side. Vi taler løbende med eleverne om situationen, så vi sikrer, at de har den nødvendige viden og ikke får unødvendige bekymringer.
Skolen følger opdateringerne på Sundhedsstyrelsens website om coronavirus. Det gælder både for arrangementer og generelle forholdsregler for elever, medarbejdere, besøgende og kursister.
Alle elever og medarbejdere opfordres til at følge Sundhedsstyrelsens råd om god hygiejne. Vi holder os opdaterede på sundhedsmyndighedernes hjemmesider og har løbende foretaget en række tiltag anbefalet af sundhedsmyndighederne:
Den indsats fortsætter vi naturligvis for både efterskolehverdag og arrangementer. Besøgende og gæster i huset følger de samme anvisninger.
Vi følger statsministerens opfordring for egne arrangementer i marts med over 1.000 gæster. Foreløbigt gælder det, at der ikke er tilskuere til vores gymnastikopvisninger. Øvrige arrangementer bliver vurderet individuelt og udsættes eller gennemføres med reduceret kapacitet, ud fra hvad der giver mening. Vi opdaterer løbende på vores website.
Situationen vil givetvis ændre sig, og som nævnt indledningsvist følger vi Sundhedsstyrelsens vejledning. Såfremt vejledningen ændrer sig på en måde, der griber afgørende ind i skolens drift, melder vi hurtigt konsekvenserne ud.
tlf: 75681022 eller info@bgi.dk