Vi søger en kok/ernæringsassistent og en ernæringsassistent-elev

 

Kok/ernæringsassistent samt ernæringsassistent-elev til efterskolen BGI akademiet.

Kok/ernæringsassistent:

Vi kan tilbyde en spændende og afvekslende hverdag, hvor du vil indgå i den daglige tilberedelse af mad til 550 efterskoleelever og 90 ansatte.

Vi arbejder i en turnus, så du kommer til at veksle mellem kold, varm, bager, specialkost og grønt samt deltage i aften-, dag- og weekendvagter. Yderligere har vi en stor kursusafdeling, som også skal serviceres med måltider.

Efterskoleeleverne deltager i køkkenarbejdet, så jobbet vil også indeholde instruktion/igangsætning.

Vi forventer, at du har relevant uddannelse, er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og er i besiddelse af godt humør og gode samarbejdsevner. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig.

Skriftlig ansøgning med bilag senest 20. september til BGI akademiet, Gramvej 3, 8783 Hornsyld – gerne på mail bgi-job@bgi.dk i én samlet PDF-fil. 

Vi holder ansættelsessamtaler den 26. september 2019 og tiltrædelse sker pr. 1. november 2019 eller efter aftale.

 

Ernæringsassistentelev:

Er du vild med at lave god mad, og har du interesse for gode råvarer og ernæring? Er du lærelysten, engageret og trives du i et travlt miljø, så er du måske den ernæringsassistent elev, som vi mangler?

Du skal have gennemført det obligatoriske grundforløb ”Mad til mennesker”, have lyst til at tilberede mad til mange, være engageret, selvstændig, mødestabil og ansvarsbevidst, klar på at møde kl. 06,30 (også i weekenderne). Derudover skal du selvfølgelig være åben for at modtage vejledning og have lyst til at omgås unge efterskoleelever.

Er det noget for dig så send en skriftlig ansøgning senest den 1. oktober til BGI akademiet, Gramvej 3, 8783 Hornsyld – gerne på mail bgi-job@bgi.dk i én samlet PDF-fil. Tiltrædelse sker hurtigst muligt efter ansættelsessamtaler.

 

Spørgsmål vedr. begge stillinger kan rettes til køkkenchef Mette Hyldgaard på tlf. 60109603.

 

BGI akademiet er en efterskole beliggende på Juelsmindehalvøen. Vi har 550 elever og vores profil er gymnasieforberedende undervisning i de boglige fag, samt mange forskellige idrætslinjer. Vi har gode faciliteter, bl.a. nyt stort køkken. Skolen er røgfri. For yderligere information se vores hjemmeside www.bgiakademiet.dk

Flere nyheder

Linjer

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK