Jobopslag: Vores administration søger ny kollega

Har du et stærkt struktur- og planlægger-gen? 

En forkærlighed for Excel? Og trives du i en hverdag med bred intern og ekstern kontaktflade? 

Så læs videre her. 

Vi søger netop nu en administrativ medarbejder til vores administration – måske er det dig? 

Som administrativ medarbejder på BGI akademiet indgår du i et team, der foruden dig, tæller 5 andre. Her får du et vigtigt medansvar for skolens administrative opgaver inden for IT, økonomi og administration. 

BGI akademiet er, med 750 elever og over 100 ansatte fordelt på to adresser, en af Danmarks største efterskoler. Det betyder, at mange brikker i et komplekst puslespil skal passe sammen. Netop det bliver blandt andet din opgave, når du bevarer overblikket over f.eks. skemalægning, timeregnskab, dataindtastning - og tager del i vores turnusordning med at servicere elever, forældre, kolleger og gæster - personligt og telefonisk. 

Dine primære opgaver vil bestå af: 

  • Arbejdstid for lærerne i samarbejde med afdelingslederteamet 
  • Indtastning, ajourføring og vedligehold af skema for elever og lærere i vores intranet-system 
  • Indhente tilbud og lave opfølgning på diverse indkøbsaftaler, forsikringer m.m. 
  • Timeregnskab for det teknisk administrative personale (pedel, rengøring, køkken) 
  • Vedligeholde, strukturere og opretholde datadisciplin i vores intranet og diverse drev 
  • Personlig og telefonisk betjening af elever, forældre, kolleger og gæster 

Vi forventer, at du har en relevant administrativ uddannelse, er systematisk i dit arbejde og kan bevare overblikket, selv med mange projekter i gang. Du har flair for IT, er rutineret bruger af Excel og har let ved at lære nye systemer. Vi arbejder bl.a. med Kom-IT og Office pakkens programmer 

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads i udvikling 
  • en hverdag hvor du også får kontakt med vores elever 
  • gode kolleger med samarbejde på tværs af faggrænserne 
  • en fast stilling på 30-37 timer pr. uge og en arbejdstid som oftest mellem 8-16 
  • løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst (HK Stat) 

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrativ leder, Tina Buhl, på tlf. 4214 7488 eller leder, Helle Vestergaard, på tlf. 4214 7480.

Send os din ansøgning

Ansøgning sendes til bgi-job@bgi.dk. Ansøgningsfrist er den 18. marts 2022. Vi forventer at holde ansættelsessamtalerne torsdag den 24. marts 2022. Tiltrædelse er den 1. maj 2022.

Vil du vide mere?

Kontakt administrativ leder, Tina Buhl

Nyheder

Camps og kurser på BGI

Vi benytter cookies

OK