
Hvert år laver BGI akademiet en ny officiel efterskolefilm. "Never stop playing" er planlagt og udtænkt af årgang 14/15, og den er netop lagt online i dag.
Ligesom sidste års film, er “Never Stop Playing” udtænkt og planlagt af eleverne på BGI akademiet i samarbejde med produktionsselskabet GotFat Productions.
Alle idrætslinjerne udtænkte og planlagde deres eget skud. En håndfuld elever fra medievalgfaget årgang 14/15 udviklede alle skuddene med livet, hverdagen og stemningen, mens filmens titel er udarbejdet af medievalgfaget årgang 15/16.
Filmen er optaget i opvisningshallen i Fabrikken, der i dagens anledning blev helt og aldeles mørkelagt. Deltagerne i filmen består af +100 BGI’ere fra: rytme, spring, parkour, dans, fodbold, håndbold, cykling, spring-parkour, spring-fodbold og ski.
Du kan også komme forbi BGI akademiet på én af årets besøgsdage, hvor du kan blive klogere på, hvordan livet som elev på vores efterskole er.