På BGI akademiets snelinjer (ski eller snowboard) kommer du på fem udlandsture i løbet af skoleåret. Når du ikke er på udlandstur foregår træningen i vores streethal eller på vores dryslope i BGI Urban, som ligger bag efterskolens bygninger.
Ski- og snowboard er kombilinjer, hvilket vil sige, at du kombinerer linjen med enten spring, rytme, parkour, fitness (for piger), fodbold (for piger), dans, cykling eller basketball. Umiddelbart lyder det måske ikke som om, disse linjer har meget til fælles, men faktisk kan kombinationen mellem to linjer gavne hinanden.
Hør hvad to af vores nuværende elever, Christoffer Hyldgaard og Freja Foldager, synes om at kombinere ski eller snowboard med en anden idræt.
Næste ski/snowboardtur er i begyndelsen af det nye år – faktisk allerede den første januar, hvor eleverne om formiddagen rejser mod pisterne.
At være elev på én af vores snelinjer er en enestående mulighed for at komme på fem udlandsture i løbet af et skoleår samtidig med, at der løbende er træning i streethallen og på vores egen skibakke. Vil du med?
Du kan finde mere info om vores ski- og snowboardlinje her.
Du kan også følge snelinjen på Instagram her.