Mads Lang og Frederik Jaquet til NM i TeamGym

I morgen starter Nordisk Mesterskab i TeamGym, og vi er stolte af, at to af vores springlærere er med i seniorherrerækken, når det går løs i Drammen i Norge. Mads Lang er med for Gjellerup Sdr., mens Frederik Jaquet repræsenterer TeamGym Aarhus. 

Gjellerup Sdr. har været dominerende på den nationale scene gennem en årrække, og da de også deltager som forsvarende nordiske mestre, er favoritværdigheden svær at tage fra dem:

“At Gjellerup vinder guld er jo ved at være en tradition - og man ødelægger jo ikke traditioner”, siger Mads Lang med et glimt i øjet. 

Gjellerup Sdr. kommer dog til at få skarp konkurrence fra TeamGym Aarhus, som har vundet adskillige sølvmedaljer ved netop NM. Holdet står i år stærkt med en samling af erfarne kræfter og yngre gymnaster, der stadig er nye i seniorrækken. Frederik Jaquet, som hører til blandt de mest erfarne på holdet udtaler: 

“Jeg håber på at have overskud til at nyde det,  og så håber jeg at se en masse spring til pæne landinger. Målsætningen hos os i Aarhus er helt sikkert at gøre os gældende på podiet, men om det er helt øverst må være op til de nordiske guder at afgøre. Når det er sagt, er det ingen hemmelighed, at det er vigtigt for os at tage flest point i rytmeserien”. 

Der er altså lagt op til en spændende kamp om det nordiske guld. På BGI akademiet ønsker vi Mads, Frederik og alle de øvrige danske deltagere held og lykke. Hele konkurrencen kan streames via Danmarks Radio her. Resultaterne kan også følges live her

 

Læs om BGI akademiets TeamGym-linje her

 

 

Skærmbillede 2019-11-08 kl. 08.27.50.png

Flere nyheder

Se vores linjer

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK