Vi renoverer Springcentret

I sidste uge påbegyndte PE Redskaber renoveringen af vores springcenter, som i løbet af næste uge er toptunet til gymnastiksæsonen. 

Helt konkret betyder det, at vores trampoliner og fasttrack får nye fjedre, duge og kanter samtidig med, at centret får et nyt og strømlinet look. Alle de måtter, der før var blå, bliver nu udskiftet med sort og grå, som passer til BGI akademiets visuelle identitet. 

Udover ovenstående kommer der en helt ny fiberbane, som bliver leveret inden længe. 

Springcentret blev etableret i 2005, hvor det var blandt landets første af sin art, og indtil nu er der kun blevet foretaget mindre vedligeholdesmæssige reparationer. Opdateringen af hallen betyder, at vi lige om lidt har et springcenter, der er helt up to date på redskabsfronten. 

Frederik Jaquet, som udover at være spring- og TeamGym-lærer på BGi akademiet er på landsholdet i TeamGym, glæder sig over renoveringen: 

"Det nye springcenter er opdateret på alle fronter, og vi får alt det, vi har brug for. Det er positivt for både lærere, elever og vores camp-deltagere. Tidligere manglede vi lidt det sidste nye, men med opdateringen har vi alle muligheder for udvikling - Og ingen begrænsninger i forhold til træningen."

Siden sidste uge har eleverne på Gymnastikakademiet midlertidigt trænet i Streethallen, hvor vi også har springfaciliteter, men fra midten af næste uge bliver træningen flyttet tilbage til det nyrenoverede springcenter. 

 

Læs mere om springlinjen og TeamGym-linjen og følg linjen på Instagram her

 

Se vores linjer

Se vores camps og kurser

Flere nyheder

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK