Er du vores barselsvikar til BGI akademiets administrative team?

 

Én af vores kolleger skal på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar fra den 1. februar 2022 og ca. 1 år frem

Du indgår som del af det administrative teams, og dine opgaver vil primært bestå af:

  •  Bogføring

  •  Budgetopfølgning

  •  Elevøkonomi

  •  Opfølgning på betaling af skolepenge

  •  Servicering af elever, forældre og ansatte

  •  Telefonservice

  •  Oplæring af kontorelev

  •  Øvrige opgaver, der findes i administrationen på en stor efterskole

    Teamet i administrationen består af 5 personer. Vi sidder i et fælleskontor og har stor berøringsflade med de øvrige ansatte på skolen samt selvfølgelig elever og forældre.

    Din profil:

Du har relevant administrativ og økonomisk uddannelse samt erfaring med bogholderiopgaver.
Præcision i forbindelse med opgaveløsning er vigtigt for dig. Telefonisk kontakt falder dig let, og du er serviceminded. 

Du er god til at strukturere din hverdag og kan lide at have mange forskellige opgaver på en gang.
Du har flair for IT og har let ved at lære nye systemer. Du bevæger dig hjemmevant i excel og er fortrolig med officepakken. 

Du bevarer overblikket i pressede situationer og kan håndtere flere ”bolde i luften”. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte administrativ leder Tina Buhl på tlf. 4214 7488.

Ansøgningsfristen er den 16/11-21 og vi forventer at afholde samtaler den 22/11-21. Ansøgning og relevante bilag sendes som én samlet fil til job@bgi.dk. 

BGI akademiet er beliggende på Juelsmindehalvøen, og består af en afdeling på Gramvej i Bjerre og en afdeling på Hjarnø ”Livsstilsefterskolen Hjarnø”. Vi har ca. 670 elever i Bjerre og 72 på Hjarnø. Vi har gode faciliteter og mange forskellige idrætslinjer. Tjek www.bgiakademiet.dk for yderligere information.

Flere nyheder

Se vores linjer

Vi benytter cookies

OK