Kontorelev til administrationen på BGI akademiet

Kunne du tænke dig et spændende uddannelsesforløb i administrationen på en af Danmarks største efterskoler, hvor få dage er ens?

Er du udadvendt, serviceminded - og vild med tal og økonomi?

Så læs videre her, for måske er det netop dig, vi søger.

Som kontorelev i BGI akademiets administration bliver du en vigtig del af vores team. Vi tilbyder et struktureret uddannelsesforløb, hvor vi tager hånd om din oplæring, sætter dig godt ind i tingene, og giver dig mulighed for indflydelse på dine opgaver.

Du får fagligt dygtige (og søde) kollegaer, et godt arbejdsmiljø i åbent kontorlandskab og en bred daglig kontaktflade – blandt andet med vores skønne efterskoleelever, lærere og andre kolleger, der kigger forbi.

Dine arbejdsopgaver

er mange og du bliver involveret i alle de administrative arbejdsgange i forbindelse med vores elever på skolen - fra indmeldelse til afslutning af skoleår fx:

  • Telefon- og mailbetjening af nuværende, tidligere og kommende elever og forældre.
  • At hjælpe elever (med skoleskema, vaskekort, breve, pakker og meget andet).
  • Diverse administrative opgaver som fx timeregnskaber, forældrebreve, indberetninger til offentlige myndigheder, hjemmesideajourføring, oprettelse af nye brugere i diverse it-systemer og meget mere.
  • Økonomifunktion, herunder bogføring, budgetopfølgning, årsregnskab, fakturering og opkrævning af skolepenge.

Din arbejdstid er som udgangspunkt fra kl. 8:00 – 15:45 (fredag dog kortere). Ved arrangementer og lignende kan der være andre arbejdstider.

Vi forventer, at du:

  • har bestået EUX, HHX eller HF, STX, HTX + 5 ugers online EUD for studener eller har andre relevante kompetencer.
  • har kendskab til, og interesse for Office programmerne og specielt Excel.
  • er serviceminded, imødekommende og udadvendt med en naturlig nysgerrighed overfor dine opgaver.
  • er i stand til at arbejde struktureret og effektivt med fokus på detalje og præcision – også i en travl hverdag med mange forstyrrelser og ”bolde i luften”
  • er klar på at tage ansvar for egne opgaver
  • har en positiv tilgang til dit arbejde og din omverden.

Kan du se dig selv som kontorelev i BGI akademiets administration?

Så send os din ansøgning, dit CV og relevante bilag i ÉN samlet pdf-fil til job@bgi.dk senest den 25. april 2021.

Vi holder samtaler den 12. maj 2021. Forventet ansættelsesstart er den 1/6-21, men vi venter gerne på den rette kandidat. Lønnen følger HK’s takster på det statslige område.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolens administrative leder Tina Buhl, på tlf. 4214 7488.

Vil du vide mere?

Kontakt Tina Buhl, administrativ leder

Tlf. 42147488.

Flere nyheder fra BGI akademiet

Idrætslinjer på BGI akademiet

Vi benytter cookies

OK