Vild med Dans-par træner på BGI akademiet

Den tidligere europamester i håndbold Lars Christiansen og dansepartneren Sofie Kruuse har siden midten af august næsten haft deres daglige gang på BGI akademiet, hvor de træner frem mod næste udsendelse af TV2’s seermagnet Vild med Dans.

Selvom dansetrin, pailletter og semihøjhælede sko ikke er noget, man normalt forbinder Lars Christiansen med, ligger Vild med Dans-universet ikke helt fjernt for ham, da hans kone, BGI-lærer Christina Roslyng, for tolv år siden vandt den populære dansekonkurrence. Nu er det Lars' tur til at vise seerne og den hårde dommerkvartet, hvad Sofie har lært ham i træningslokalet. 

Sofie Kruuse medvirker i programmet for femte gang efter tidligere at have danset med henholdsvis Allan Simonsen, Gorm Wisweh, Lucas Hansen og Helge Vammen, som i dag er kommunikationsmedarbejder på BGI akademiet.   

Når man er med i Vild med Dans, træner man normalt i et lille, mørkt danselokale hos det københavnske produktionsselskab Mastiff. Det lille danselokale er i dagene op til fredagens program skiftet ud med et af BGI’s store dansestudier.

Det er dejligt at træne på BGI akademiet. Det er jo et sted, jeg er kommet meget med mine børn, fordi Christina arbejder her. Jeg føler lidt, at jeg er på hjemmebane her, fordi jeg kender stedet og de folk, der arbejder her – og så er det rart ikke at rejse til København hele tiden”, siger Lars Christiansen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

IMG_6848.jpg

I løbet af ugen har danseparret adskillige træningspas på BGI. Når træningen ikke er her, bliver dansetrinene finpudset på Idrætshøjskolen i Aarhus, hvor Sofie arbejder til daglig. Hun er glad for at have fået en Lars som partner i årets udgave af programmet:

Lars gjorde store fremskridt fra første til andet program, og det går den rigtige vej til hver træning. Niveauet blandt de øvrige par i konkurrencen er højt, men jeg tror, at Lars kan nå langt i konkurrencen”, udtaler Sofie inden Lars supplerer:

”Man bliver bidt af det, når man er med i konkurrencen – og så vil man da gerne vinde. Det kedelige sportsmandssvar er selvfølgelig at tage én fredag ad gangen, men vi vil selvfølgelig gerne komme så langt som muligt”

Den første udsendelse af årets udgave af Vild med Dans var den 7. september, hvor parret opnåede 6 point, mens det blev til 9 point i den efterfølgende udsendelse. I aften gælder det den festlige jive-dans, hvor Lars og Sofie endnu engang skal overbevise dommerne og ikke mindst seerne for at sikre den videre deltagelse i showet.

Du kan følge Lars og Sofies træner på deres Facebook-side  og være med til at sikre deres videre deltagelse ved at stemme på dem (LS til 1234), når programmet løber af stablen på TV2 kl. 20. 

Flere nyheder

Se vores linjer

Vi benytter cookies

For at give dig den bedste oplevelse på bgiakademiet.dk gør vi brug af cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere

OK