Spansk begyndersprog

Formål

Formålet med spanskundervisningen er at eleverne tilegner sig et grundlæggende kendskab til sproget, således at de er klædt på til at lære sproget. Der arbejdes med selve sprogtilegnelsen, udtale, samt basal viden om samfunds- og kulturforhold i spansktalende lande.

Der arbejdes på en sådan måde i undervisningen at eleverne i højere grad føler tryghed ved at bruge fremmedsproget. Undervisningen bygger på grundlæggende emner inden for grammatik, sprog og samfund.

Indhold

Faget omfatter:

  • Lyttefærdighed gennem blandt andet video, lydbånd og læreren.
  • Mundtlig sprogfærdighed gennem blandt andet egen oplæsning, udtaleøvelser, osv.
  • Grammatik, herunder blandt andet kongruens, ordklasser, verber, retstavning, ordstilling mm.
  • Ordbogsøvelser

Tilrettelæggelse

Undervisningen følger en progressiv plan for indlæring af et nyt fremmedsprog. Arbejdsmetoderne omfatter gruppe-, par-, klasse- og individuelt arbejde.

Faget afvikles gennem et ugentligt modul à 80 minutter.

Slutmål

Undervisningen i spansk skal lede frem mod en basal viden om og forståelse for hvordan det spanske sprog fungerer, grundlæggende ordforråd og kendskab til hyppige sætninger og udtryk.

Vi benytter cookies

OK